Panna cotta med kirsebær - Panna Cotta med kirsebærgele

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Panna cotta med kirsebær

Panna cotta med kirsebær – Opskrift på skøn og lækker julet Panna Cotta med vanilje, mandelsplitter og kirsebærgelé. Denne panna cotta minder lidt om risalamande, da den består af næsten samme elementer, bortset fra risene. Desserten består af panna cotta med vanilje, som hældes over mandelsplitter i portionsglas. Panna Cottaen pyntes med et lag kirsebærgele, som kun består af kirsebærsauce og husblas.

Man kan enten bruge hele kirsebærsaucen, hvor der er hele bær i eller man kan si bærrene fra, hvis man ikke ønsker dem i geleen. Denne dessert er perfekt at servere til julefrokosten eller juleaften, hvis man ikke er til den klassiske risalamande. Selve panna cotta og kirsebærgele laves dagen inden, og så er det super nemt at pynte med de ristede mandelsplitter lige inden servering.

Prøv også min opskrift på pisket panna cotta med kirsebærsauce og knuste brunkager. Rigtig god fornøjelse!

Panna cotta med kirsebær

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 6 t.
I alt + 6 t.

Ingredienser

Panna cotta
Kirsebærgele
Desuden

Fremgangsmåde

Panna Cotta

Læg husblas i blød i koldt vand.

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Kom vaniljekorn og vaniljestang i en lille gryde sammen med piskefløde og sukker. Varm blandingen op til lige under kogepunktet under omrøring. Vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme flødeblanding. Fordel mandelsplitter 6-8 portionsglas og hæld panna cotta over. Stil glassene på køl i min. 4 timer, men gerne til dagen efter

Kirsebærgele

Læg husblas i blød i koldt vand.

Varm kirsebærsaucen op i en lille gryde. Vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme kirsebærsauce. Lad kirsebærsaucen stå lidt til den ikke er rygende varm.

Fordel forsigtigt kirsebærsaucen på de kolde panna cottaer. Stil dem på køl igen i min. 2 timer, men gerne til dagen efter.

Rist mandelsplitterne på en pande til de bliver gyldne. Pynt panna cotta med ristede mandelsplitter. Velbekomme!

 

 

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar