Juleislagkage – Opskrift lækker juleislagkage med mandelbund, marcipanis med kirsebærsauce og appelsin. Denne lækre islagkage passer perfekt til julefrokosten eller som en dessert til julemiddagen, hvis man ikke er til den klassiske risalamande. Islagkagen består af en mandelbund med appelsinskal i. Ovenpå bunden kommes der en vaniljeparfait på, hvor der er revet marcipan og appelsinskal i. Islagkagen pyntes med kirsebærsauce inden den fryses ind. Den færdige islagkage pyntes med ekstra kirsebærsauce, mandelsplitter, hakket mørk chokolade og appelsinskal.
Juleislagkage
Denne juleislagkage er perfekt at servere som dessert til julefrokosten, men den kan også sagtens serveres til dessert juleaften i stedet for den klassiske risalamande, hvis man ikke er så meget til det. Det nemme ved sådan en islagkage er, at den kan laves i god tid og blot opbevares i fryseren indtil servering.
Prøv også min opskrift på risalamande cheesecake eller min opskrift på pisket panna cotta med kirsebærsauce. Rigtig god fornøjelse!
Juleislagkage
Ingredienser
MandelbundFremgangsmåde
Nøddebund
Tænd ovnen på 165 C varmluft.
Pisk æggehviderne skummende.Tilsæt sukkeret lidt ad gangen og pisk til en sej og blank marengs. Hak nødder fint i en foodprocessor. Vend nødderne samt appelsinskal i marengsen.
Beklæd en springform på 23 cm med bagepapir i bunden. Kom lidt smør rundt i formen og kom marengsen i formen. Bag mandelbunden i ca. 40 min. Den falder lidt sammen, når den kommer ud af ovnen. Stil nøddebunden på køl indtil den er helt kold.
Marcipanis
Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljekorn sammen til en tyk æggesnaps. Det tager ca. 5-6 min. Pisk fløden til en let skum i en anden skål. Vend flødeskummet i æggesnapsen forsigtigt, så du ikke slår luften ud. Vend til sidst marcipan og revet appelsinskal i.
Beklæd indersiden af springformen med kageplast og hæld isen på mandelbunden. Fordel 150 g af kirsebærsaucen på isen og rør den lidt ned i isen med en kniv. Stil kagen i fryseren i min. 6 timer, men gerne til dagen efter.
Befri islagkagen fra formen og kageplasten g kom den over på et fad. Pynt islagkagen med resten af kirsebærsaucen, mandelsplitter, hakket mørk chokolade og appelsinskal. Server islagkagen med det samme eller stil den i fryseren igen indtil servering. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar