Pasta pomodoro – Opskrift på nem og lækker pastaret med tomater. Denne pastaret er virkelig lækker og nem at lave. Pastaretten kræver ikke særlig mange ingredienser og er en super ret at servere på de travle hverdage, hvor maden gerne skal være hurtig og nem.
Pasta pomodoro består af pasta der vendes sammen med friske små tomater, der steges på panden med løg, hvidløg og frisk basilikum. Det hele vendes sammen og serveres med enten frisk mozzarella eller revet parmesan. Jeg har her brugt spaghetti, men frisk pasta eller en anden pasta kan også sagtens bruges.
Hvis du har nogle kedelige tomater liggende i grøntsagsskuffen i køleskabet, så er de perfekte at bruge i denne ret. Rigtig god fornøjelse!
Pasta pomodoro
Ingredienser
Pasta pomodoroFremgangsmåde
Pasta pomodoro
Svits løg og hvidløg i olivenolie til de bliver klare. Tilsæt tomaterne (hele). Læg låg på panden så tomaterne tilberedes og bliver bløde.
Kog pastaen i rigeligt saltet vand.
Hæld pastavand på panden og tilsæt basilikum og lad det hele koge sammen. Mas tomaterne. Smag til med salt og peber og vend til sidst den kogte pasta sammen med tomatblandingen. Server straks pastaretten. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar