Kartoffelsalat - Opskrift på den bedste klassiske kolde kartoffelsalat

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kartoffelsalat

Kartoffelsalat – Her får du opskriften på den bedste klassiske kolde kartoffelsalat med cremet dressing og ærter. Kartoffelsalat er altid godt, og især når den er hjemmelavet som min mor og mormor laver den. Denne kartoffelsalat laves med en dressing af mayonnaise, creme fraiche, revet løg, sukker og salt og peber. Kogte skrællede kartofler skåret i tykke skiver vendes i den cremede dressing, hvorefter kartoffelsalaten hældes i en skål eller et fad. Kartoffelsalaten pyntes med grønne ærter og fintsnittet purløg.

Kartoffelsalat

Det er meget nemt og enkelt at lave en god hjemmelavet kartoffelsalat. Det vigtige ved en god kartoffelsalat er, at kartoflerne er kogt, så de ikke er alt for bløde, men stadig er let faste, når de skæres ud. Det er også vigtigt, at kartoflerne er helt kolde, når de vendes i dressingen. Server kartoffelsalaten til sommerens grillretter og selvfølgelig til frikadeller. Kartoffelsalaten kan med fordel laves dagen i forvejen, da den bliver allerbedst af at stå på køl og trække smag. Enten kan den laves helt færdig og blot opbevares på køl. Eller kartoflerne kan koges og dressingen laves dagen inden, og så vendes det hele sammen lige inden servering. Prøv også min mors meget populære opskrift på grøn kartoffelsalat med krydderurter og friske asparges. Rigtig god fornøjelse!

Kartoffelsalat

Opskrift til 6 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 30 min.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Kartoffelsalat
Desuden

Fremgangsmåde

Kartoffelsalat

Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i ca. 16-18 min. Hæld straks vandet fra kartoflerne. Skræl kartoflerne og lad dem afkøle. Skær herefter kartoflerne i tykke skiver.

Rør mayonnaise sammen med fintrevet løg. Rør creme fraiche i lidt ad gangen, så der ikke er klumper i. Smag til med salt, sukker og peber. Vend forsigtigt kartoflerne i dressingen, uden at ødelægge dem. Kom kartoffelsalaten i en skål eller et fad og pynt med ærter og evt. fintsnittet purløg.

Opbevar kartoffelsalaten på køl indtil servering. Velbekomme!

 

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer

Skriv en kommentar