Vaffellagkage med blåbærskum! – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Vaffellagkage med blåbærskum!

Så for søren, så blev det endelig sommer! Jeg håber, at I nyder det dejlige vejr. Hvis I sidder derude og er lidt kagesultne, så lad mig præsentere jer for ”Vaffellagkagen med blåbærskum”! En af mine mest populære kager er pandekagekage og vafler og pandekager er lidt i samme familie, så jeg tænkte at give vaflerne en makeover i form af en vaffellagkage! Denne vaffellagkage er med blåbærskum imellem vaflerne – virkelig en god kombination. Hvis man vil lave kagen endnu hurtigere, så kan man i stedet for at tø frosne blåbær op, tilsætte blåbærmarmelade i flødeskummet. Her kommer opskriften:

Husk at tagge mig (@frederikkewaerens) på jeres billeder, hvis I afprøver nogle af mine opskrifter. Så bliver jeg SÅ glad!

Ingredienser

Sprøde vafler (8-10 stk.)

250 g hvedemel

50 g sukker

1 tsk. bagepulver

½ tsk. vaniljesukker

4 dl mælk

2 æg

75 g smeltet smør

Blåbærskum:

7 dl fløde

400 g frosne blåbær

Korn fra 1 vaniljestang

2 spsk. flormelis

 

Desuden:

Kirsebær

Friske blåbær

Skovsyre

Syrener

 

Fremgangsmåde

Sprøde vafler (8-10 stk.)

Bland mel, sukker, vaniljesukker og bagepulver sammen i en skål.

Tilsæt mælk og pisk dejen godt igennem med elpisker. Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt. Kom til sidst det smeltede smør i dejen. Lad dejen hvile i ca. 30 min. Bag vaflerne i et gennemvarmet vaffeljern til de er gyldne. Læg vaflerne på en bagerist, så de bevarer sprødheden.

Blåbærskum:

Tø blåbærrene op og si så meget af væden fra. Bland sukker og vanilje sammen med blåbærrene. Pisk fløden til skum og vend blåbær i.

Sådan samler du kagen:

Læg en vaffel på det fad du gerne vil servere kagen på. Fordel en klat blåskum ud på vaflen. Gentag dette indtil du har brugt alle vaflerne. Pynt kagen med kirsebær, friske blåbær, syrener og skovsyre evt. også hakket mørk chokolade. Sæt kagen på køl indtil den skal serveres. Velbekomme!

Bedøm denne ret

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.