Tzatziki - Hjemmelavet klassisk græsk tzatziki

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Tzatziki

Tzatziki – Opskrift på den bedste klassiske græske tzatziki med revet agurk, græsk yoghurt, hvidløg og kalamata oliven. Tzatziki er en dip eller dressing, som man spiser i Grækenland og den østlige del af middelhavet. Tzatziki består af cremet græsk yoghurt, gerne 10 % fedt, som røres med revet agurk, presset hvidløg, salt og olivenolie. Tzatziki serveres i en skål med en kalamata oliven i midten. Det er så indbydende og lækkert, når tzatziki serveres i en skål pyntet med oliven og olivenolie.

Græsk tzatziki

Jeg har ikke tal på, hvor mange portioner græsk tzatziki, jeg har fået på mine mange ferier til Kreta. Det er noget af det bedste jeg ved. Jeg laver gerne en stor portion tzatziki et par gange om måneden, som jeg opbevarer på køl i en bøtte, hvor den sagtens kan holde sig i 3-4 dage. Tzatziki kan serveres til mange ting, men det er meget oplagt at servere til grillet kød, græsk salat, gyros eller græske kartofler.

Det er vigtigt, at der klemems så meget væske ud som muligt af agurkerne, så tzatzikien ikke bliver våd. Der er forskellige måder at lave tzatziki på og man kan også tilsætte forskellige smagsgivere. Prøv f.eks. med finthakket dild eller mynte for en mere frisk og krydret smag. Man kan også erstatte den ene agurk med en squash, som også rives.

Se mine andre opskrifter på græske retter lige her. Rigtig god fornøjelse!

Tzatziki

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 10 min.
I alt 20 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Flæk agurkerne på langs og skrab kernerne ud. Riv agurkerne på et rivejern ned i en si. Maser salten godt ind i agurken og lad den stå og dryppe af i 10 min. Herefter klemmes så meget af saften ud som muligt.

Bland græsk yoghurt, presset hvidløg, salt og peber og olivenolie i en skål. Tilsæt revet agurk og rør det godt sammen og smag til. Tzatziki kan serveres med det samme, men den kan også opbevares på køl, så den kan trække endnu mere smag.

Server tzatziki i en skål og placer et par kalamata oliven i midten. Dryp med lidt ekstra olivenolie og lidt oregano. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar