Tuc kiks med karamel og chokolade – Opskrift på lækker snack med TUC kiks, karamel og chokolade. Disse kiksebrud eller karamelbrud er super nemme at lave og de smager så skønt. De består af Tuc kiks som ligges i en form og overhældes med en nem karamel, som kun er lavet med smør og sukker. Kiksene og karamellen bages hurtigt i ovnen, hvorefter der smøres et lag mørk chokolade på. Jeg har pyntet dem med frysetørrede hindbær, men de kan også pyntes med hakkede nødder, m&m’s, påskeæg osv. Når de har været på køl kan de brækkes ud i stykker og serveres.
Karamelbrudene kan også laves med mælkechokolade eller hvid chokolade. TUC kiksene kan også skiftes ud med andre kiks. Prøv også min opskrift på karamelbrud med Rice Krispies. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Tuc kiks med karamel og chokolade
200 g smør
150 g sukker
50 g brun farin
1 pakke TUC kiks
250 g mørk chokolade, hakket eller i drops
2 spsk. frysetørrede hindbær
Fremgangsmåde
Tuc kiks med karamel og chokolade
Tænd ovnen på 170 C varmluft.
Kom smør og sukker i en gryde. Lad det smelte sammen og kog det op ved middelvarme og lad det boble under omrøring i ca. 5 min. til det er blevet en tyk lysebrun karamel.
Læg TUC kiks ud i et lag i en bageform beklædt med bagepapir. Hæld karamellen udover kiksene. Kom formen i ovnen i 8 min. Tag formen ud af ovnen og drys med chokolade. Lad det stå i 1 min. inden det forsigtigt smøres ud på karamellen. Drys med frysetørrede hindbær og stil formen på køl i 1 time. Herefter kan det brækkes ud i stykker og serveres. Velbekomme!