Tan tan ramen - Cremet og smagfuld ramen nudelsuppe

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Tan tan ramen

Tan tan ramen – Opskrift på japansk inspireret tan tan ramen eller tantanmen, som er en smagfuld og cremet ramen nudelsuppe. Tan tan ramen består af en suppe lavet på en tyk suppe paste, som blandes med bouillon og plantemælk. Ramen nudelsuppen serveres med stegt svinekød som er sødt, spicy og sprødt, nudler, smilende æg og grønt. En perfekt blanding mellem sødt, spicy, sprødt og salt.

Tan tan ramen

Der er mange måder at lave tan tan ramen på og sådan her kan jeg bedst lide selv at lave den. Suppen laver jeg med hønsebouillon og kokosmælk, som også kan være usødet havremælk. Til suppe pasten bruger jeg bl.a. tahin, gochujang, peanutbutter og soya. Kødet steger jeg med soya, hvidløg, ingefær, gochujang og brun farin. Når suppen er klar serveres den med udon nudler, det stegte kød, halverede smilende æg, bønnespirer, forårsløg, sesamfrø og crispy chiliolie. Man kan også servere suppen med pak choi eller soyamarinerede æg.

Jeg bruger udon nudler, men man kan også bruge almindelige nudler eller ramen nudler. De forskellige asiatiske produkter køber jeg enten i Meny eller i et asiatisk supermarked. Rigtig god fornøjelse!

Tan tan ramen

Tan tan ramen

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Kød til topping
Suppe paste
Suppe

Fremgangsmåde

Kød til topping

Svits kødet i olie på en pande ved høj varme. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt rundt i kødet. Skru ned på middelvarme og lad kødet stå og karamellisere.

Suppe paste

Rør alle ingredienserne sammen til en tyk paste.

Suppe

Kom vand og bouillonterninger i en gryde. Kog det op og rør bouillon ud i vandet. Lige inden servering hældes kokosmælken i.

Tan tan ramen

Kog nudlerne som angivet på pakken. Kog æggene smilende i ca. 6,5 minut.

Fordel suppe paste i 4 skåle. Hæld den varme suppe i skålene og rør pasten godt ud i den varme suppe. Fordel nudler, kød, bønnespirer og halverede smilende æg på. Pynt med forårsløg, sesamfrø og crispy chiliolie. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar

Skriv en kommentar