Tærte med Dumle karamel og chokoladeskum - Frederikke Wærens

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Tærte med Dumle karamel og chokoladeskum

Indlægget er lavet i samarbejde med Fazer

Tærte med Dumle karamel og chokoladeskum – opskrift på den lækreste karameltærte med Dumle og chokoladeskum. Denne tærte er en rigtig konfekt-tærte, som består af en dejlig sprød bund lavet på kiks og ristede hasselnødder, et sejt og blødt karamellag af skønne Dumle karameller og pyntet øverst med en let og luftig chokoladeskum af en blanding af dejlig Geisha chokolader og Karl Fazer Chopped Hazelnut chokolade. Karamellaget og chokoladeskummet er lavet med Aito Oat for whipping, som er cremet, vegansk og kan erstatte piskefløde. Aito Oat for whipping er lavet på havre og kan piskes op ligesom flødeskum.

Det er en no-bake-kage, som egner sig perfekt som det søde punktum på middagen – skåret i delikate stykker og serveret med en god kop kaffe. Du kan sagtens forberede denne tærte dagen inden og lade den stå i køleskabet natten over.

Denne tærte er lige noget for dig, hvis du elsker karamel og chokolade, som jeg gør. Derfor er jeg også ovenud lykkelig for at kunne fortælle, at jeg er blevet ambassadør for Fazer. Altså du ved Fazer, der laver en masse slik-favoritter: Dumle, Skolekridt, Tyrkisk peber, Marianne bolcher, Fazermint og mange andre, men altså også veganske produkter, som Aito Oat for whipping. Jeg vil i den næste periode forkæle og inspirere jer med nye, lækre opskrifter med forskellige Fazer produkter.

Fazer slik og chokolade der bruges i opskriften kan købes i de fleste supermarkeder. Aito Oat for whipping kan købes i udvalgte Irma butikker.

Tærte med Dumle og chokoladeskum

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 3 t.
I alt + 4 t.

Ingredienser

Chokoladeskum
Tærtebund
Dumlekaramelfyld
Til pynt

Fremgangsmåde

Chokoladeskum

Varm Aito Oat for whipping op til lige under kogepunktet (det må ikke boble) og fjern gryden fra varmen. Hak chokoladerne, hæld dem i Aito’en og lad smelte under omrøring. Hæld chokoladecremen i en frysepose og kom den i køleskabet i ca. 4 timer eller indtil den er helt afkølet.

Tærtebund

Rist hasselnødderne på en tør pande til de tager farve og skallen begynder at slippe nødderne. Hæld hasselnødderne over på et rent viskestykke og gnid skallerne af (tag nogle fra til pynt). Kom hasselnødderne i en foodprocessor og hak dem fint. Tilsæt herefter kiks, smeltet smør og salt og kør til en ensartet masse. Beklæd en springform på 23 cm i diameter med bagepapir i bunden og rundt i kanten. Pres kiksemassen godt ned i bunden og lidt opad siderne, så der dannes en kant på tærtebunden. Sæt springformen i køleskabet i min. 1 time, imens du laver Dumlekaramelfyldet.

Dumlekaramelfyld

Kom Dumle karameller og Aito i en lille gryde og lad det smelte sammen under omrøring ved svag varme. Hæld karamelfyldet på den kolde tærtebund og stil tærten tilbage på køl.

Ved servering

Befri forsigtigt tærten med Dumlekaramelfyldet fra springformen og bagepapiret. Placer tærten på et fad. Kom den kolde chokoladecremen i en skål og pisk den forsigtigt med en håndmixer til en lys og fast skum. Kom chokoladeskummet op i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt små “dutter” på karamelfyldet. Pynt med Geisha chokolade, Dumle karameller og ristede hasselnødder. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hej hej
    Jeg kender ikke produktet “Aito Oat”, men sådan som jeg læser det så er det istedet for alm. Piskefløde eller?!
    Så hvis man ikk har allergi eller er veganer, ka man sagtens bruge alm. Piskefløde i opskriften ikk?!

    1. Ja, Aito Oat er i stedet for piskefløde, så du kan sagtens erstatte det med alm. piskefløde 🙂

Skriv en kommentar