Svenske tekager – Opskrift på lækre svenske tekakor, som er brød bagt i form. Disse lækre brød, også kaldet tekakor, er så nemme og hurtige at bage. Dejen laves som en helt almindelig brøddej og efterfølgende presses den let ned i en form med bagepapir. Der prikkes små huller i dejen med en gaffel og efterfølgende skæres dejen ud i 12 firkanter, inden dejen bages og bliver til de lækreste brød. Dejen er drysset med mel og skal ikke pensles med hverken vand, æg eller mælk. Brødene trækkes fra hinanden, sådan så man får en brød-firkant. Brødene kan spises med smør eller de kan bruges som sandwichbrød.
Hvis du ønsker at servere disse brød til morgenmad og derfor vil koldhæve dem, skal der blot tilsættes 10-15 g gær. Dejen hæver i første omgang i 20 min., og hæver igen i 20 min., inden den kommes i formen og stilles på køl. Tag dejen ud fra køl ca. 30 min. før bagning. Så er det nemt at servere friskbagte brød til morgenmaden eller til brunchbordet. Rigtig god fornøjelse!
Svenske tekager
Ingredienser
Svenske tekagerFremgangsmåde
Svenske tekager
Rør gæren ud i kærnemælk og sødmælk i en røreskål. Tilsæt sirup og salt og lidt af melet. Ælt dejen på en røremaskine med dejkrogen. Tilsæt mere mel lidt ad gangen. Ælte smørret ind i dejen og tilsæt evt. mere mel, hvis der er behov for det. Dejen skal slippe skålen og være blød og elastisk. Lad dejen hæve i 45 min. ved stuetemperatur med et vådt klæde over.
Tænd ovnen på 225 C varmluft.
Hæld dejen ud på bordet og rul dejen ud, sådan så den passer til en form, beklædt med bagepapir, på 30×38 cm. Kom dejen i i formen og tryk den ud, så den fylder hele formen. Lav en masse små huller i dejen med en gaffel. Skær dejen ud i forkanter med en skarp kniv til 12 lige store stykker. Drys en smule mel udover. Lad dejen efterhæve i 30 min.
Bag efterfølgende brødene i 20-25 min. Læg evt. et stykke stanniol henover brødene i den sidste del af bagetiden, så de ikke bliver for mørke. Hiv bagepapiret med brødene op og bag evt. i 5 min. ekstra, hvis dejen er for blød nedenunder. Lad brødene afkøle på en rist efterfølgende. Ved servering trækkes brødene fra hinanden og nydes. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar