Svenske kødboller (som IKEA) – Opskrift på de bedste svenske kødboller serveret med kartoffelmos, flødesauce, tyttebærsyltetøj og syltede agurker ala IKEA. Denne ret er fuldstændig vidunderlig og inspireret af den svenske ret “Köttbullar med potatispure, lingonsylt och pressgurka”. Det er en typisk svensk ret, men de fleste kender den nok også fra IKEA’s restauranter, hvor denne ret er på menuen. Det er super nemt og endnu mere lækkert, at lave retten selv. Det er rigtig weekendmad med masser af god smag og lækkerhed.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Kødboller
1,5 dl mælk
50 g pankorasp
300 g hakket oksekød
300 g hakket kalv/flæsk
28 g oksefond
1 løg, finthakket
Salt og peber
Smør til stegning
Kartoffelmos
1,5 kg kartofler
2 dl mælk
50 g smør
Salt
Flødesauce
2 spsk smør
1 spsk. mel
2 dl mælk
3 dl fløde
Sovsekulør
28 g oksefond
1-2 spsk. tyttebærsyltetøj
Derudover
Tyttebærsyltetøj
Fremgangsmåde
Kødboller
Bland mælk og pankorasp sammen og lad det stå i 5 min.
Komhakket kød, oksefond, løg, salt og peber, og rasp/mælk op i en skål. Rør det godt sammen til en ensartet fars. Form farsen til ca. 25 små kødboller. Steg kødbollerne til de er gennemstegte på en pande med smør.
Kartoffelmos
Kog kartoflerne møre i saltet vand. Hæld vandet fra og press kartoflerne igennem en kartoffelpresser eller mos dem med en elpisker. Tilsæt mælk og smør og rør det godt rundt. Smag til med salt.
Flødesauce
Lav saucen imens kartoflerne koger: Smelt smør på panden fra de stegte kødboller. Drys mel på og tilsæt mælk. Pisk det godt rundt og tilsæt fløde. Lad den simre under omrøring. Tilsæt sovsekulør, oksefond og tyttebærsyltetøj. Tilsæt kødbollerne.
Anret retten med kartoffelmos, flødesauce med kødboller, tyttebærsyltetøj og syltede agurker. Velbekomme!