Suppesøndag: Kartoffel-porre-suppe! Når kalenderen viser forår, men vejrudsigten nærmere svarer til efterår, så kan man sagtens holde suppesøndag og spise en dejlig portion varm kartoffel-porre-suppe. Den lækre cremede suppe serveres med fine skiver frisk porretop og sprødstegt bacon, og som prikken over i’et nogle dryp af lækker syrlig limeolie, og den kombination af suppe og toppings er efter min mening bare helt perfekt! Suppen er meget nem at lave og egner sig godt til at lave i en større portion, så du har hurtig mad igen dagen efter. Hvis du ønsker en vegetarisk version, smager det også supergodt at erstatte bacon med sprødstegte brødcroutoner. Du kan servere suppen med brød til f.eks. dette med ost, oliven og timian. God fornøjelse!
Suppesøndag: Kartoffel-porre-suppe
Ingredienser
Kartoffel-porre-suppe (til 4 portioner):Fremgangsmåde
Kartoffel-porre-suppe:
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Rens porrerne og skær den lyse del i skiver (den grønne del af porretoppen skæres i helt tynde skiver og stilles til side til suppen skal serveres). Orden løg og hvidløg og skær dem i tern.
Steg bacontern i en gryde. Når de er stegt, tages de op på en tallerken med køkkenrulle og stilles til side. Kom en klat smør i gryden og sauter løg, hvidløg og porreskiver, til de er klare. Tilsæt kartoffeltern, bouillon og timian kviste, og lad grøntsagerne simre ca. 20 min, til de er godt møre. Sluk for gryden og lad det køle lidt af, inden du purerer suppen, enten med en stavblender eller i en blender. Kom suppen tilbage i gryden, tilsæt fløde og varm suppen igennem. Hvis suppen er for tyk, kan du tilsætte lidt mere bouillon. Smag til med peber og evt. salt.
Limeolie:
Pisk olivenolien sammen med limeskal og -saft i en lille skål.
Ved servering:
Server suppen med en skefuld porretop og en skefuld sprød bacon i hver portion og dryp lidt limeolie over. Velbekomme!
For at gøre din kartoffel-porre-suppe endnu mere spændende kan du eksperimentere med forskellige tilføjelser. Overvej at tilsætte gulerødder for at give suppen en sødmefuld nuance eller selleri for en ekstra aromatisk dimension. Hvis du ønsker at gøre retten mere fyldig, kan du også blande nogle små stykker blomkål eller broccoli i, som vil bidrage til både smag og sundhed.
En anden sjov idé er at lave en krydret version ved at tilsætte en smule cayennepeber eller chili, hvilket vil give suppen et friskt spark. Når du serverer suppen, kan du også overveje at tilføje et drys af parmesanost eller feta for en ekstra lækker, saltet smag. Med disse små justeringer kan du skabe en suppe, der ikke blot varmer, men også forkæler dine smagsløg.
Skriv endelig en kommentar