Opskrifter Livsstil

Sunde pandekager med banan og chiafrø

Det har længe været populært at lave bananpandekager, så det er der ikke noget nyt i. Jeg har igennem noget tid prøvet at finde frem til de bananpandekager jeg bedst kan lide, og som tilmed er sunde. Disse pandekager med banan, chiafrø og havregryn er lækre og super nemme og hurtige at lave. De er smagt til med kanel, som jeg synes passer rigtig godt til.  Du kan spise pandekagerne som morgenmad med skyr og frugt eller som en eftermiddagssnack. God fornøjelse og rigtig god søndag!

Sunde pandekager med banan og chiafrø
Ingredienser

Opskrift til 4 små pandekager:

2 æg

1/2 banan

1/2 tsk. kanel

1/2 tsk. vaniljepulver

2 spsk. havregryn

1 spsk. grahamsmel (kan undlades)

1/2 tsk. bagepulver

2 tsk. chiafrø

1 knivspids salt

Kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

Pandekager:

Blend alle ingredienserne i en blender. Varm en pande op til middelvarme med kokosolie og bag pandekagerne i ca. 2 minutter på hver side, til de er gennembagte. Server pandekagerne med det samme med f.eks. skyr, frugt, bær nødder, æblegrød eller syltetøj. Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.