Solbærsaft – opskrift på den lækreste hjemmelavede solbærsaft. Der er intet bedre end hjemmelavet saft af solmodne bær og denne solbær saft smager så skønt. Det er virkelig nemt at lave saft selv, og det tager ikke ret lang tid. Jeg købte en masse flotte solbær på Rokkedyssegård forleden dag, og så havde jeg også lidt bær i min egen have, som jeg tryllede om til saft. Saften består udelukkende af solbær, sukker og vand. Ved servering fortyndes saften med vand eller danskvand og toppes med isterninger. Solbærsaften kan også bruges til lækre sommerdrinks med gin, vodka eller rom. Saften kan holde sig et tørt sted i lang tid, men når den har været åben, skal den opbevares på køl i op til 2 uger. Prøv også min hyldeblomstsaft eller min rabarberlemonade. Rigtig god fornøjelse!
Solbærsaft
Ingredienser
Fremgangsmåde
Solbærsaft
Skyld og ordn solbærrene. Kom solbær og vand op i en gryde og kog det op ved middelvarme. Lad det småkoge i ca. 30 minutter.
Si herefter saften fra. Det gør man nemmest med et saft-stativ med en tøjpose, men det kan også sagtens lade sig gøre at bruge et helt rent viskestykke/klæde. Kog saften op med sukkeret til sukkeret er opløst. Tilsæt Atamon og hæld herefter den varme saft på helt rene og skoldede flasker. ¨
Fortynd saften med vand eller danskvand og top med isterninger ved servering. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Hvor får man fat i solbær ?
Mvh Sara
Det er vidst ved at være forbi med de friske solbær nu, men måske du kan være heldig at finde frosne solbær i velassorterede supermarkeder 🙂