Annonce for DanSukker
Jeg har i anledningen af julen temaet op med DanSukker for at udvikle nye julegodter til jer. Et samarbejde jeg er rigtig glad for. Deres store udvalg af økologiske produkter passer perfekt til anledningen og til min måde at variere julebageriet på. Jeg starter med en helt ny version af en af mine absolut yndlings opskrifter, skumfidusen. En juleopskrift som jeg år efter år forfiner og udvikler nye versioner af. For mulighederne er uendelige og alle herhjemme elsker dem.
Så er denne opskrift også perfekt til alle de barnlige sjæle, der som mig, er pjattet med spiselig pynt på juletræet. Skumfidusen passer perfekt i krammerhuset eller kan hænges i fin snor fra træet, men du skal nok ikke regne med de bliver hængende særligt længe. Derudover udgør de den perfekte juleværtinde gave til alle julens arrangementer. Nogle få stykker i et genbrugsglas med bånd om, og så er den hjemme.
Hjemmelavede skumfiduser er også et skønt julehyggeprojekt for familien. Jeg elsker selv at lave julegodter med min familie, for det bringer os alle i julestemning. Jeg lover dig, at disse skumfiduser med karamel og mørk chokolade nok skal bringe julehumøret frem hos dig og hos din familie. Rigtig god fornøjelse!
Skumfiduser med karamel og mørk chokolade
Ingredienser
Skumfiduser (ca. 25 stk.)Fremgangsmåde
Skumfiduser
Udblød husblassen i koldt vand. Kom vand, sukker og vanilje i en gryde og kog det op til 110 grader. Det tager ca. 20 minutter. Sukkeret skal være helt opløst og det skal boble. Tag gryden af varmen. Vrid husblassen, så der ikke hænger mere vand ved og kom det i gryden og rør rundt til husblassen er smeltet. Lad sukkermassen køle af i ca. 10 minutter. Hæld sukkermassen i en røremaskine og pisk i 15 minutter til massen er hvid og sej. Beklæd en firkantet form med bagepapir og drys flormelis ud på bagepapiret. Fordel skumfidusmassen ud i formen med en dejskraber. Det kan godt være lidt svært at fordele, da det er meget klistret, men prøv at komme lidt vand på dejskraberen, så er det lidt nemmere at arbejde med. Stil skumfidusmassen på køl i 2 timer eller til det er kølet helt af.
Karamel
Kog fløde, sukker, lys sirup og smør op i en tykbundet gryde til det når 90 C. Skru ned på middelvarme og lad karamellen stå at koge videre. Det skal boble, men rør ikke for meget i karamellen, kun lige en gang imellem, for at undgå at massen brænder på. Karamellen skal op på 120 C. Det tager ca. 10-15 minutter, før væsken er fordampet og massen er kogt ind til en tyk karamel. Når karamellen er 120 C, tages den af varmen. Når karamellen er kølet lidt ned, hældes den forsigtigt over skumfidusmassen. Drys med havsalt og stil formen på køl igen med det samme indtil karamellen har sat sig.
Smelt chokoladen over vandbad. Skær skumfidusmassen med karamel ud i små kvadratiske stykker. Dyp hvert stykke i chokoladen og stil dem på køl til chokoladen har sat sig. Drys evt. med guld eller sølvstøv og opbevar skumfiduserne i en lufttæt beholder på køl. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Kan man bruge mælkechokolade isteden for mørk chokolade? 🙂
Ser alt for lækkert ud! Kan man bruge karamel lavet på kogt kondenseret mælk i stedet??
Jeg tror dulce de leche er “for blødt” til at bruges. Det bliver ikke en fast karamel 🙂 Men det er da værd at give et forsøg.
Ja, du kan sagtens bruge mælkechokolade 🙂
Skal flormelis med i gryden eller er det kun beregnet til at drysse på bagepapiret?
Det skal blot drysses på bagepapiret 🙂