Sirupslagkage med kirsebær og smørcremen- Sirupslagkage med kirsebær og appelsin
Opskrifter Livsstil Shop

Sirupslagkage med kirsebær og smørcreme

Annonce for DanSukker

Sirupslagkage med kirsebær og smørcreme – Opskrift på sirupslagkage med syltede kirsebær, appelsinsmørcreme og ganache. Sirupslagkage er en rigtig klassiker. En lækker og julet lagkage, som vi i min familie spiser om eftermiddagen juleaften. Kagen kan med fordel bages og samles nogle dage inden servering, da den har bedst af at stå på køl i et par dage, for at den kan trække god smag fra kirsebærrene, krydderierne og appelsinsmørcremen. Kagen er også meget nemmere at skære af, når den er helt kold.

Jeg har brugt disse hjemmesyltede kirsebær, som jeg syltede i sommers. Her brugte jeg store, flotte og danske kirsebær, økologisk sukker fra DanSukker og vanilje. Kirsebærrene smager dejligt søde og passer perfekt til denne sirupskage. Hvis du ikke har fået lavet en portion, syltede kirsebær selv, så kan købte syltede kirsebær også sagtens bruges til denne kage. Rigtig god fornøjelse!

Kage til 10-12 personer
Forberedelse 1 t. / Tilberedning 2 t. / I alt 3 t.
Ingredienser

Sirupskage

200 g smør, blødt

250 g DanSukker sukker

4 æg

2 dl mørk DanSukker sirup

450 g hvedemel

2 tsk. bagepulver

4 tsk. stødt kanel

2 tsk. stødt kardemomme

1 tsk. stødt ingefær

2 tsk. vaniljesukker

1 dl piskefløde

Appelsinsmørcreme

200 g smør, blødt

200 g DanSukker flormelis

Kornene af 1 vaniljestang

Fintrevet skal

½ dl piskefløde

Mælkechokoladeganache

300 g mælkechokolade

80 g piskefløde

80 g mælk, gerne sødmælk

Derudover 

4 spsk. syltede kirsebær + saften

Appelsinskal, fintrevet

Fremgangsmåde

Sirupskage

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, imens der piskes. Tilsæt sirup. Bland mel, bagepulver, kanel, kardemomme, ingefær og vaniljesukker i en skål. Pisk skiftevis melblandingen og fløden i dejen. Hæld dejen i en brødform smurt med smør. Bag kagen i ovnen ved 175 C i ca. 1 t. Stik i kagen med en kødnål for at tjekke, om den er gennembagt. Lad kagen køle helt af.

Appelsinsmørcreme

Pisk smør luftigt, tilsæt flormelis og vanilje og pisk igen. Tilsæt piskefløde imens der piskes. Kom smørcremen i en sprøjtepose og klip et hul.

Mælkechokoladeganache

Kom chokoladen i en skål. Varm piskefløde og mælk op i en lille gryde til lige under kogepunktet. Hæld den varme flødeblanding over chokoladen. Lad det stå lidt og rør herefter i midten af skålen med en dejskraber til det bliver en blank og ensartet masse. Hæld ganachen i et fad og stil på køl i 1 time.

Sådan samler du kagen

Skær sirupskagen igennem på langs. Kom kirsebær + saft på den nederste bund og sprøjt appelsinsmørcremen på og fordel den godt med en paletkniv. Læg den øverste bund på og smør ganachen ud på og drys med appelsinskal. Stil kagen på køl indtil servering. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.