Sirupslagkage med hindbær - Opskrift på sirupslagkage med hindbær og chokolade
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Sirupslagkage med hindbær

Indlægget er lavet i samarbejde med Driscolls

Sirupslagkage med appelsinsmørcreme, hindbærculis, chokoladeganache og friske hindbær på toppen. Sirupslagkage er en gammel dansk klassiker, når det kommer til julekager. Denne lagkage med sirup spiser vi i min familie om eftermiddagen juleaften. Det passer, hvis kagen bages d.23. december, og den så samles og pyntes om morgenen på juleaftensdag, så er den klar til at blive serveret til juleaften. 

Kagen kan sagtens holde sig i flere dage på køl. Jeg har bagt en stor portion, som svarer til 12-14 personer, men du kan sagtens halvere opskriften, så der bliver til 8-10 personer. Jeg har lavet lidt om i den oprindelige opskrift og tilført den en twist af hindbær, for at få et dejligt frisk element til kagen. Det er en perfekt kage at servere for familie og venner i julen.

Jeg har brugt friske hindbær til både hindbærcoulisen og pynten fra Driscolls. Jeg elsker at pynte mine kager og desserter med bær, ikke kun fordi det ser flot og indbydende ud, men især fordi friske bær giver et godt modspil til det søde. Bær er også en skøn ingrediens i de fleste salater eller bare som lækker topping på morgenbordets grød eller græske yoghurt. De fleste kender vidst Driscoll’s mærket – det er stort set altid de bær, der ligger i supermarkedernes køledisk. Jeg har i hvert fald selv købt bær fra Driscoll’s til mine opskrifter utallige gange.

Nu er det faktisk muligt, at vi i Danmark kan nyde vores yndlingsbær samtidig med, at vi er med til at reducere mængden af engangsplastik. Driscoll’s har nemlig lanceret en helt ny papbakke, produceret af FSC-certificeret papir, der beskytter naturen og sikrer de sociale forhold i de skove, hvor træet kommer fra. Med denne papiremballage er plastikmængden reduceret med 94 %, og det svarer til flere tusinde kilo engangsplastik om året, bare i Danmark. Faktisk er Danmark det første land i Europa, hvor man kan købe de friske Driscoll’s bær i den nye emballage, og bærrene fås bl.a. i Netto, Bilka og Føtex. Papbakkerne er ret fine og kan sagtens stilles på bordet. De kan også gemmes og bruges til forskellige kreative projekter. Rigtig god fornøjelse!

Sirupslagkage med hindbær

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t.
I alt 2 t.

Ingredienser

Sirupslagkagebunde
Hindbærcoulis
Smørcreme med appelsin
Chokoladeganache
Pynt

Fremgangsmåde

Sirupslagkagebunde

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, imens der piskes. Tilsæt sirup. Bland mel, bagepulver, kanel, kardemomme og vaniljesukker. Sigt melblandingen og bland den i dejen sammen med fløden. Hæld dejen i en springform på 27 cm i diameter beklædt med bagepapir i bunden og smurt med smør op ad siderne. Bag kagen midt i ovnen i ca. 50-55 min. Stik i kagen med en kødnål for at tjekke, om den er gennembagt. Lad kagen afkøle.

Hindbærcoulis

Kom hindbær, citronsaft og flormelis i en lille gryde. Kog det langsomt op under omrøring og lad det koge i et par min. Blend og lad hindbærcoulisen afkøle.

Smørcreme med appelsin

Pisk det bløde smør grundigt med flormelis til en luftig creme. Tilsæt æggeblommen og pisk. Tilsæt creme fraiche og fintrevet appelsinskal og rør det i cremen.

Chokoladeganache

Laves lige inden den skal smøres ud på kagen: Hak chokoladen og kom den i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en gryde. Hæld den varme fløde over chokoladen og tilsæt smør. Lad det stå i 5 minutter. Rør i midten af skålen med en dejskraber til massen samler sig og bliver blank.

Sådan samler du sirupslagkagen

Befri sirupskagen fra springformen og skær kagebunden en gang igennem, så du i alt har to bunde. Placer den nederste bund på det fad, som kagen skal serveres på. Smør eller sprøjt smørcremen på bunden., evt. kun rundt i kanten. Smør hindbærcoulis på smørcremen. Kom den anden bund ovenpå. Smør chokoladeganachen på den øverste kagebund og pynt med friske hindbær og pynt evt. med appelsinskal. Stil kagen køl inden servering. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar