Salted caramel brownie bites! – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Salted caramel brownie bites!

Det er mandag. Solen skinner. Solen skinner ikke. Min indbakke er ved at springe og jeg overvejer kraftigt at gå ud i køkkenet og snuppe endnu et stykke overdrevet lækker brownie med karamel. Hvis du har det lige sådan, så frygt ej, her kommer opskriften på de mest syndige ”Salted caramel brownie bites”. P.s. de er ekstremt vanedannende!

Ingredienser

Brownie:

100 g smør

2 æg

175 g sukker

50 g hvedemel

1 spsk. vaniljesukker

½ tsk. bagepulver

2 spsk. kakaopulver

100 g hakket mørk chokolade

100 g hakket hvid chokolade

Karamel:

1 dåse dulce de leche (kan købes i de fleste supermarkeder).

Pynt:

Flagesalt

 

Fremgangsmåde

Sådan gør du:

Smelt smørret og lad det køle lidt af. Pisk sukker og æg lyst og luftigt. Bland de tørre ingredienser og rør det forsigtigt i dejen, sammen med det hakkede chokolade. Tilsæt det smeltede smør. Hæld dejen i en bageform (21×21) beklædt med bagepapir og bag kagen i ovnen ved 170 °C i ca. 30 minutter. Lad kagen køle helt af. Åben dåsen med dulce de leche og hæld det op i en skål og rør det godt rundt indtil der ikke er klumper i. Smør karamellen ud på kagen. Drys med flagesalt og skær kagen ud i små firkanter. Nyd de saltede karamel brownie bidder med en dejlig kop kaffe! Velbekomme!

Et lille tip: drys saltede peanut over karamellen og du har en slags snickers bites!

Bedøm denne ret

4 Comments
  1. Siden du postede denne opskrift, har jeg villet prøve den. Jeg har dog aldrig fået det gjort, men i dag var dagen, og hold nu op, hvor er den lækker! Og nem at lave. Den er en klar favorit <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.