Rabarbertrifli med flødeboller

SE ALLE MINE OPSKRIFTER MED RABARBER HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rabarbertrifli med flødeboller

Rabarbertrifli med flødeboller – Her får du opskriften på en skøn og nem trifli med rabarberkompot med appelsin, knuste makroner, flødeboller og vaniljecreme. Denne rabarbertrifli smager så dejligt og er en perfekt forårsdessert eller sommerdessert. Rabarbertriflien laves med knuste makroner i bunden, en mast flødebolle, rabarberkompot med appelsin og så en dejlig vaniljecreme. Rabarbertriflien pyntes med friske hindbær på toppen.

Se mine andre opskrifter med rabarber lige her.

Denne rabarbertrifli er ikke så sød selvom der både er søde flødeboller og søde makroner i. Rabarberkompotten laves med appelsinsaft og appelsinskal, hvilket giver en frisk smag til de syrlige rabarber. De friske hindbær på toppen giver også en dejlig syrlig smag. Rabarbertriflien skal helst laves lige inden servering, men den kan godt stå på køl i et par timer inden den serveres. I stedet for at lave desserten i portionsglas, så kan man også lave en stor dessert i f.eks. en større glasskål. Prøv også min opskrift på rabarbertrifli med hjemmebagte makroner og bagt hvid chokolade. Rigtig god fornøjelse!

Rabarbertrifli med flødeboller

Rabarbertrifli med flødeboller

Opskrift til 6 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 30 min.
I alt 2 t.

Ingredienser

Vaniljecreme
Rabarberkompot
Desuden

Fremgangsmåde

Vaniljecreme

Kom mælk, vaniljesukker, halvdelen af sukkeret i en gryde og kog det op. Det skal op og koge og lige så snart det koger, så tages gryden af varmen. Lad mælken stå i 5 min.

Rør imens æggeblommer, resten af sukkeret og maizena sammen. Hæld lidt af den lune mælk i æggeblandingen og hæld det hele op i gryden til resten af mælken. Kog cremen op til en tyk creme. Rør den godt igennem, så den bliver glat. Rør smørret i og lad cremen afkøle.

Rabarberkompot

Kom rabarber i tern, appelsinskal, appelsinsaft, sukker og vaniljesukker i en gryde. Kog det op under omrøring og lad det simre til rabarberne er kogt let ud. Lad rabarberkompot afkøle.

Rabarbertrifli med flødeboller

Pisk fløden til en fast flødeskum. Rør vaniljecremen godt igennem og vend den forsigtigt sammen med flødeskummet af et par omgange.

Knus to makroner ned i 6 glas, mas en flødebolle og kom ovenpå makronerne. Fordel halvdelen af rabarberkompot på og fordel halvdelen vaniljecremen på. Lav et lag mere og pynt tilsidst med friske hindbær. Server straks eller opbevar på køl i et par timer indtil servering. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar