Pitabrød med frikadeller - Frikadeller i airfryer
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pitabrød med frikadeller

 

 

Opskrift på pitabrød med frikadeller. Pitabrød er en af mine go to retter, hvis det skal gå lidt stærkt. Fyldet kan varieres på mange måder, men de her pitabrød har jeg valgt, at der skal frikadeller i. Jeg laver mine frikadeller i airfryer, da det er nemt og hurtigt.

Nogle gange vælger jeg selv at lave mine pitabrød, og det smager bare bedre med hjemmebagte pitabrød. Dog er tiden ikke altid til det, og så vælger jeg ofte nogle gode fra frost.

Pitabrød med mini frikadeller

Jeg bruger noget godt hakket grisekød fra Danish Crown på 8-12%. Det giver nogle dejlige saftige frikadeller. Du skal bare bruge én pakke á 400 gram, men du kan med fordel lave en dobbeltportion og have frikadeller til en anden dag. Så kan du bare fryse den anden portion ned, og så kan du tage dem op, når det skal gå stærkt.

Det er en god ide ikke at lave de her frikadeller alt for store. Hvis du laver dem for store, kan de godt have svært ved at være i pitabrødet. Så kan brødet potentielt sprække, og så vil alt det gode fyld ryge ud. Lav derfor gerne pitabrød med mini frikadeller – så er der plads til fyldet

Jeg har valgt at lave en lækker hytteostdressing til mine pitabrød med mini frikadeller. Den er virkelig nem at lave, og det hele skal bare en tur i blenderen, indtil at den er lind og cremet. Hytteost er med til at gøre dressingen en smule tyk i det, og smagen går godt sammen med frikadellerne.

Frikadeller i airfryer

Det særlige ved denne her opskrift er, at jeg laver mine frikadeller i airfryer. Normalvis ville man nok stege dem på panden i smør eller alternativt lave dem i ovnen.

Den store fordel ved at lave frikadeller i airfryer er, at det både er nemt og hurtigt. Du skal ikke stå over en varm pande, hvor fedtstoffet springer rundt. Du kan i stedet forme dine frikadeller og komme dem direkte i din airfryer.

I den størrelse airfryer jeg har, kunne jeg lige præcis have alle frikadellerne. Du kan sagtens lægge dem lidt tæt, så de fylder mindst muligt. Du sparer en del fedtstof ved at lave frikadeller i airfryer, og jeg synes selv, at de bliver saftige og lækre.

Jeg har faktisk en hel kategori med forskellige deller, som du også kan komme i et lækkert pitabrød. De kan også laves i en airfryer, hvis du har sådan en derhjemme. Rigtig god fornøjelse!

Opskriften er lavet i samarbejde med Danish Crown.

Pitabrød med frikadeller

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 25 min.

Ingredienser

Frikadeller
Hytteostdressing
Desuden

Fremgangsmåde

Frikadeller

Kom alle ingredienserne i en skål og rør det sammen til en ensartet og

sammenhængende fars. Stil farsen på køl i 30 min. og form herefter farsen til ca. 20 små frikadeller.

Placer frikadellerne i kurven til din airfryer beklædt med bagepapir. Bag frikadellerne ved 190 C i ca. 12-14 min.

Hytteostdressing

Blend ingredienserne sammen i en blender, til en ensartet dressing. Smag til med salt og peber.

Lun pitabrødene og server pitabrød med frikadeller, hytteostdressing og grøntsager. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar