Pistacie tiramisu – Her får du opskriften på den bedste pistacietiramisu med cremet pistaciecreme med mascarpone, ladyfingers, kaffe og rom. Denne tiramisu er uimodståelig god med sin cremede mascarponecreme med pistaciecreme i, hakkede pistacienødder og ladyfingers dyppet i kaffe og rom. Tiramisu er en af mine favoritter, når det kommer til desserter. Denne tiramisu laves på normalvis, bortset fra, at der tilsættes pistaciecreme i mascarponecremen. Der er også hakkede pistacienødder imellem lagene og tiramisuen pyntes også med finthakkede pistacienødder.
Min opskrift på den bedste pistaciecreme kan du finde lige her. Man kan købe pistaciecreme i de fleste supermarkeder, hvis man ikke selv vil stå og lave den. Jeg bruger usaltede pistacienødder både til pistaciecremen og til selve tiramisuen.
Tiramisu er en ideel dessert at servere som det søde punktum efter en middag, da det er en dessert, der nemt kan laves og samles dagen inden servering. Faktisk har tiramisu allerbedst af at stå på køl til dagen efter, så ladyfingers kan trække god smag og cremen blive endnu mere luftig. Hvis man vil lave tiramisuen uden alkohol, så kan man sagtens undlade at tilsætte rom i den stærke kaffe. Pistacie tiramisu er perfekt at servere til påskefrokosten eller som desserten til nytårsaften.
Opskriften på denne lækre tiramisu har jeg lavet og udviklet sammen med søde Maria, som også har en blog fyldt med lækre opskrifter. Prøv også min opskrift på pistaciekage med ganache. Rigtig god fornøjelse!
Pistacie tiramisu
Ingredienser
Pistacie tiramisuFremgangsmåde
Pistacie tiramisu
Bland den stærke kaffe med rom i en bøtte.
Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til en lys og luftig æggesnaps. Det tager ca. 5 minutter. Skru lidt ned for hastigheden og tilsæt mascarponen og pisk den godt sammen. Tilsæt piskefløden lidt ad gangen, imens der piskes. Pisk indtil cremen er fast, luftig og laver små toppe. Vend pistaciecremen i.
Dyp ladyfingers i kaffeblandingen og læg dem i forlængelse af hinanden i bunden af et fad (ca. 26 × 26 cm). Kom halvdelen af cremen på, drys med halvdelen af de hakkede pistacienødder. Dyp igen ladyfingers og læg dem ovenpå cremen og fordel resten af cremen på.
Stil fadet i køleskabet i minimum 6 timer, men allerhelst til dagen efter. Drys med de resterende pistacienødder inden servering. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar