Pain Suisse - Opskrift på flettet brioche brød med creme og chokolade
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Pain Suisse

Pain Suisse – Opskrift på flettet brioche brød med creme og chokolade. Pain Suisse er fransk bagværk bestående af en blød briochedej, som bages med creme og mørk chokolade. Pain Suisse kan formes på mange forskellige måder, men her har jeg lavet dem i en flettet udgave. Det er briochedej, som fyldes med vaniljecreme og mørke chokolade knapper, flettes og bages. Når brødene kommer ud af ovnen, så pensles de med en sukkersirup, for at de forbliver bløde og ekstra saftige. De er perfekte at fryse ned og blot lunes lidt i ovnen inden servering. Rigtig god fornøjelse!

Opskriften er lavet med inspiration fra Bengini.

Pain Suisse

Opskrift til 6-12 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 1 t.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Brioche dej
Creme
Sukkersirup
Derudover

Fremgangsmåde

Brioche dej

Kom mælk, creme fraiche, gær, æg og sukker i en røreskål og rør det godt sammen.

Tilsæt melet og salt og ælt godt med dejkrogen.

Tilsæt smørret lidt ad gangen imens der æltes.

Ælt dejen til den slipper skålen og er blank og smidig.

Dæk dejen med et fugtigt klæde og lad den hæve ved stuetemperatur i 1 time.

Creme

Kan laves dagen før: Varm mælk, 30 g af sukkeret og vaniljekorn samt den tomme vaniljestang i en gryde under omrøring.

Pisk majsstivelse, æggeblommer og de resterende 30 g af sukkeret sammen med et piskeris.

Tag gryden af varmen og hæld den varme mælkeblanding i æggemassen.

Kom det hele tilbage i gryden igen og kog cremen op under piskning.

Pisk godt så cremen ikke brænder på.

Cremen skal blive tyk og lind.

Tag gryden af varmen og kom cremen i en skål og dæk cremen til med husholdningsfilm.

Stil den på køl.

Inden cremen skal bruges kan den med fordel lige piskes igennem med en elpisker, så den ikke er klumpet.

Sådan laves Pain Suisse

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en rektangel (ca. 65×35 cm).

Smør cremen ud på den ene halvdel og drys med chokolade drops.

Fold den anden del af dejen indover fyldet og rul dejen lidt mere ud.

Del dejen i 12 lige store rektangler.

Skær hver rektangel ud i 3 strimler og flet dem.

Læg de flettede brød på en bradepande (min er 30 x 40 cm) beklædt med bagepapir.

Læg et vådt klæde over og lad dem efterhæve i 30 min.

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Pensl med æg og bag dem i ca. 25 min. eller indtil de er gyldne.

Sukkersirup

Kog vand og sukker op til en tynd sirup.

Pensl de varme Pain Suisse med sukkersirup.

Server straks eller lad dem afkøle helt. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar