Om bregrebet foodporn eller madporno - foodporn videoer på Instagram

Om bregrebet foodporn eller madporno

Om bregrebet foodporn eller madporno. Ja, det er måske for nogle en lidt voldsom overskrift, men ikke desto mindre er det altså en ting og et begreb. Foodporn eller madporno på de sociale medier, især Facebook og Instagram, er meget populært i bl.a. USA, Norge og Sverige. Og jeg er, som en af de eneste, flittig bruger af #foodporn på mine kagevideoer og billeder på Instagram i Danmark. I ved de der videoer, hvor jeg fører gaflen igennem en mine  kagekreationer med forskellige teksturer, og det vælter ud med karamel eller chokolade. Hvis du så tv-programmet Praktikanten hørte du måske også, at jeg forklarede begrebet til Marianne Stagetorn fra La Glace, da vi stylede og fotograferede min kage under optagelserne.

 

I forbindelse med brugen af #foodporn, har DR Nyheder interviewet mig til hele to artikler, som du måske så i weekenden. Først denne artikel som bl.a. handler om mig som Influencer og hvordan og hvorfor jeg bruger mine madvideoer på Instagram. Derudover  er der også denne artikel, hvor jeg deler mine 6 bedste tips til, hvordan man selv kan filme lækre #foodporn eller madvideoer.

 

Jeg har i flere år gjort brug af disse madvideoer, for at skabe kontrast og liv til de almindelige billeder, der bliver postet – længe før at jeg vidste at det var et begreb. Videoer er mere livagtige og endda uden filter, og jeg bruger dem også for at vise, at det rent faktisk er ægte kager, der er på mine sociale medier. Jeg får dagligt positive tilbagemeldinger fra jer, der følger mig, om at videoerne får mundvandet til at løbe og giver jer lyst til at bage netop dén kage. Nogle skriver endda, at videoerne giver en lyst til at slikke på skærmen, fordi det ser så lækkert ud!

 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hej, undskyld mig, men tænker du ikke på at du kunne lave lækre sunde kager. Der er mange som bare bliver tykkere og tykkere, tænk over det fremadrettet.
    Undskyld noget af det ser virkelig ulækkert ud. Mvh Hanne

    1. Hej Hanne
      Mange tak for din besked. Jeg har skam massere af lækre sunde opskrifter her på min blog, hvis du kigger lidt rundt i de forskellige kategorier.
      Husk lige den gode tone fremadrettet.
      Mvh
      Frederikke

Skriv en kommentar