Marmorkage med smørcreme - Opskrift på marmorkage med smørcreme

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Marmorkage med smørcreme

Marmorkage med smørcreme bagt i bradepande. Denne marmorkage er lavet i en lidt mere luksusversion med hvid chokolade i den hvide dej og mørk chokolade i den mørke dej. Kagen er pyntet med marmoreret smørcreme og den er virkelig nem at lave, især til mange mennesker. Jeg har faktisk lavet en ekstra stor portion af denne kage, da jeg bagte lidt ekstra, for at have til fryseren og give til nogle venner. Hvis du syntes, at det er en lidt for stor portion, så kan du sagtens bare halvere opskriften. Jeg har også lavet denne marmorkage i en brødform pyntet med chokoladeganache. Rigtig god fornøjelse!

Marmorkage med smørcreme

Opskrift til 14-16 personer
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 1 t.

Ingredienser

Luksus marmorkage
Chokoladesmørcreme

Fremgangsmåde

Luksus marmorkage

Tænd ovnen på 175°C varmluft.

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk det grundigt. Bland mel og bagepulver sammen og pisk  det i dejen. Pisk fløden i. Del dejen i to skåle. Vend mørk chokolade i den en dej og hvid chokolade i den anden dej. Beklæd en bradepande (min er 30 x 40 cm) med bagepapir. Tag skiftevis en skefuld af hver dej i formen. Tag en lille spids kniv eller en grillnål og rør den igennem dejen, så dejen bliver ”marmoreret”. Bag kagen i ca. 30-35 minutter. Lad kagen køle af.

Chokoladesmørcreme

Piske det bløde smør med flormelis og vaniljesukker til det er lyst og luftigt. Tilsæt fløden lidt ad gangen og pisk det til det får en cremet og luftig masse. Del smørcremen i to skåle og vend mælkechokolade i den ene og hvid chokolade i den anden. Gør en sprøjtepose klar med en stjernetyl og kom skiftevis mælkechokolade og hvid chokolade smørcreme op i sprøjteposen.

Sprøjt smørcremen ud på den afkølede kage. Stil kagen på køl eller server kagen med det samme. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
    1. Ja, så skal smørcremen også halveres, medmindre at du gerne vil have et tykt lag smørcreme på kagen 🙂

Skriv en kommentar