Opskrifter Livsstil

The best marble cake!

Jeg startede min dag med at spise brunch på MASH Skovridderkroen med en veninde. En virkelig hyggelig søndagsting. Bagefter mødtes jeg med min familie til en sen frokost. Dejlig søndag på trods af regn, torden og lyn!

For nogle uger siden spurgte jeg, på min Instagram, om I var interesseret i at få opskriften på den bedste marmorkage! Det var der rigtig mange, der svarede JA TAK til, og det kan jeg godt forstå. Marmorkage er en sikker vinder, og den minder mig så meget om barndom, da det var sådan en god kage at dele ud på sin fødselsdag i skolen. Mange forbinder måske marmorkage med en kedelig tør kage, men når den bliver lavet af gode råvarer og bliver spist friskbagt, er det en lækker og hyggelig kage! Her kommer opskriften på en luksusversion:

The best marble cake!

Ingredienser

Luksus marmorkage:

250 g smør, blødt

250 g sukker

4 æg

250 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

2 spsk. kakao

3 spsk. fløde

50 g hakket mørk chokolade

Chokoladeovertræk:

150 g mørk chokolade

25 g smør

Fremgangsmåde

Luksus marmorkage:

Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Tilsæt æggene ét ad gangen og pisk det grundigt. Bland mel og bagepulver sammen og si det ned i dejen og vend det i dejen. Tag 1/3 af dejen fra og tilsæt kakao, chokolade og fløde. Fordel halvdelen af den lyse dej i en smurt bageform (1 ½ L). Læg kakaodejen på og fordel resten af den lyse dej ovenpå. Tag en lille spids kniv eller en grillnål og rør den igennem dejen, så dejen bliver ”marmoreret”. Bag kagen i en forvarmet ovn ved 170°C i ca. 1 time. Lad kagen køle af.

Chokoladeovertræk:

Smelt chokolade og smør i en gryde. Fordel chokoladen over kagen, og skær kagen i skiver. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.