Makronkage med æbler er en super svampet og lækker kage, som er perfekt at nyde i dette efterårsvejr. Kagen bliver bagt med knuste makroner på toppen, hvilket giver en sprød top og en dejlig smag sammen med de syrlige æbler. Jeg har brugt æbler fra haven, men æblerne kan sagtens skiftes ud med f.eks. hindbær, blåbær, blommer eller brombær. Kagen er nem at lave og kan sagtens laves en dag i forvejen. Den kan også sagtens fryses ned. Server kagen med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis til. Rigtig god fornøjelse!
Makronkage med æbler
Ingredienser
Kagebund:Fremgangsmåde
Kagebund:
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt et æg adgangen imens der fortsat piskes. Bland mel og bagepulver sammen i en skål og pisk det i dejen sammen med cremefraiche. Rør æbletern i dejen. Beklæd en form med bagepapir og fordel dejen i formen. Drys knuste makroner udover og tryk dem gerne lidt ned i dejen. Bag kagen i ovnen i ca. 40 minutter. Lad kagen køle lidt af og server den straks. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Super nem og virkelig lækker kage! Den holder sig endda luftig og svampet i et par dage efter. Perfekt til en grå efterårsdag med en kop te.
Årh, sikke en skøn kommentar at modtage! Tusind tak – det er jeg så glad for at høre 🙂 Hav en rigtig god dag!
Kagen smager fantastisk! Hvordan skal den opbevares? ?
Ih, hvor dejligt at høre! På køl (pakket godt ind i stanniol) 🙂
Hvilken størrelse form passer opskriften til?
Phhh sikke et hit på mit arbejde og herhjemme .. 5 store stjerner herfra
Vil prøve at lave den i muffinforme så er det lidt nemmere at fryse ned ..
Hejsa.
Kan man bruge skyr i stedet for cremefraiche/yoghurt?
Mvh Gry
Ja, det kan man sagtens bruge 🙂