Luksus instant ramen nudler - Opskrift på luksus instant ramen nudler
Opskrifter Livsstil Shop

Luksus instant ramen nudler

Luksus instant ramen nudler – Opskrift på en luksus udgave af instant ramen nudler.  Denne opskrift på instant ramen nudler er så lækker og virkelig hurtig og nem at lave. Denne ret kræver ikke mange ingredienser. Alt du skal bruge er en pakke instant nudler, æg, mayonnaise, smør, forårsløg, chili og sesamfrø. Instant nudlerne koges, som angivet på pakken, og vendes derefter ned i en blanding med æg, smør, mayonnaise og krydderier fra pakken. Derefter toppes hele herligheden med smilende æg, forårsløg, chili og sesamfrø. Du kan bruge en hvilken som helst pakke nudler, f.eks. Nong Shum Instant Shin Ramyun Noodles.

I er vilde med min opskrift på den populære TikTok ramen nudelret, med en cremet sød og spicy sauce, som nudlerne røres sammen med. I er også virkelig mange, der har besøgt min opskrift på nudelret med chili og hvidløg, så jeg fortsætter lige i nudelsporet. Rigtig god fornøjelse!

Luksus instant ramen nudler

Nudelret til 1-2 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 15 min.
Ingredienser

Luksus instant ramen nudler

1 pakke instant nudler

1 æg

1 spsk. mayonnaise

1 spsk. smeltet smør

Krydderier fra instant nudel pakken

Derudover

1 smilende æg, delt i to

Forårsløg, skåret i skiver

En smule finthakket frisk chili

Sesamfrø

 

Fremgangsmåde

Luksus instant ramen nudler

Kog nudlerne som angivet på pakken, uden krydderierne.

Pisk ægget, mayonnaise, smeltet smør og krydderierne fra pakken i en skål.

Tilsæt herefter nudlerne sammen med vandet/suppen. Pynt med et smilende æg, forårsløg, chili og sesam. Server straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.