Laksetatar med avocado og æble – Opskrift på nem og lækker laksetatar som er perfekt at servere til forret. Denne laksetatar med avocado og æble er så god og en dejlig måde at starte en middag på. Normalt laves tatar af råt kød eller fisk, men jeg har lavet denne med et stykke norsk røget laks, som ikke er varmrøget og ikke er i skiver. Det er et helt reelt stykke laks, som man så selv kan skære i tynde skiver eller i tern. De fleste velassorterede supermarkeder sælger sådan et stykke laks især op til nytår.
Denne forret er ganske enkel, velsmagende, nem og hurtig at lave. Æbletern og avocadotern vendes med citronsaft, hvor der tilsættes laks skåret i tern og frisk dild. Herefter vendes der en dressing med sennep i. Laksetataren anrettes på tallerkner, hvor den formes i en rund udstikker. Herefter pyntes tataren med frisk dild og sprøde brødchips. Prøv også med rugbrødschips.
Sprøde brødchips
Skær 8 tynde skiver af et flute eller ciabattabrød. Læg dem på en rist og bag dem i ovnen ved 200 C varmluft i ca. 6-8 min. De skal være helt sprøde og mørkebrune. Lad dem afkøle på en rist og så er de klar til brug.
Forretten kan enten laves klar på selve dagen eller dagen inden servering. Rigtig god fornøjelse!
Laksetatar med avocado og æble
Ingredienser
Laksetatar med avocado og æbleFremgangsmåde
Laksetatar med avocado og æble
Bland avocado tern og æble tern i en skål med citronsaft.
Tilsæt laksen i tern og hakket dild.
Bland creme fraiche, salt, sennep og peber i en anden skål og vend det forsigtigt i skålen med laks. Her kan du enten sætte laksetataren på køl eller lave den med det samme. Find 4 tallerkner, som forretten skal anrettes på. Smør en rund udstikker med olivenolie indeni. Placer den runde udstikker på en tallerken og fyld så udstikkeren op med laksetatar og pres det lidt ned. Fjern forsigtigt udstikkeren og gentag dette på de resterende tallerkner. Pynt med frisk dild og sprøde brødchips. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar