Kylling med citron og hvidløg – Opskrift på nem og lækker aftensmadsret med kylling, citron og hvidløg. Denne nemme hverdagsret er super lækker og hurtig at lave. Retten består af kylling som skæres i tern og marineres i soya, honning, hoisin sauce og kartoffelmel. Kyllingen steges med masser af hvidløg og løg og citron skåret i både. Det er en dejlig smagfuld ret som er perfekt at servere sammen med kogte ris. Kyllingen kan også serveres i pitabrød eller i fladbrød og madpandekager.
Jeg har brugt kylling her, men man kan også bruge svinekoteletter eller oksekød skåret i tern eller strimler. Prøv også min opskrift på marry me chicken eller min opskrift på citronkylling med smørsauce. Rigtig god fornøjelse!
Kylling med citron og hvidløg
Ingredienser
Kylling med citron og hvidløgFremgangsmåde
Kom kyllingen i en skål og tilsæt citronsaft, soya, honning, hoisin sauce og kartoffelmel. Vend det godt rundt og lad det stå på køl i 30 min.
Varm en pande op med olie og steg kyllingen herpå i ca. 5 min. Tilsæt løg, hvidløg og citron i halve skiver. Steg det hele godt i ca. 10 min. Krydr med salt og peber.
Server kylling med ris og pynt med persille og sesamfrø. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Hej Frederikke
Måske et dumt spørgsmål men..
Den citron som skæres i halve og kommes i retten.
Skrælles den først?
Hilsen Dorte🌞
Det er ikke et dumt spørgsmål. Jeg skræller den ikke, men man kan sagtens skrælle den 🙂