Kladdkaka muffins med karamel – Opskrift på lækre og chewy kladdkaka muffins med chokoladekaramel. Disse kladdkaka muffins er så nemme at bage og er de klæg og næsten flydende inden i, ligesom en rigtig svensk kladdkaka skal være. Når muffinsne kommer ud af ovnen synker de sammen på midten, dette skal de gøre, da de skal fyldes med en slags chokoladekaramel. Jeg stiller herefter kagerne i fryseren i 1-2 timer, for så synes jeg, at konsistensen bliver allerbedst. De kan også sagtens opbevares på køl.
Prøv også denne opskrift på kladdkaka muffins, som bages med nutella i midten.
Disse muffins er perfekte at servere med en kugle vaniljeis eller flødeskum og friske bær til. Lav gerne kagerne dagen inden servering, så har du en nem dessert at byde dine gæster på. Rigtig god fornøjelse!
Kladdkaka muffins med karamel
Ingredienser
Kladdkaka muffinsFremgangsmåde
Kladdkaka muffins
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Smelt smørret. Rør æg, sukker og brun farin sammen med en dejskraber. Tilsæt vaniljesukker, mel, kakao og salt og rør det sammen. Tilsæt til sidst smørret. Du må endelig ikke piske dejen, da den så bliver tør.
Fordel dejen i muffins 12 forme og bag i ca. 15 minutter. De skal føles lidt u-bagte. Når de kommer ud af ovnen synker de sammen på midten og det skal de gøre, så de kan fyldes med karamellen.
Chokoladekaramel
Kom piskefløde, mælk, sirup, kakao, mel og vanilje i en lille gryde og piske det godt sammen, så der ikke er klumper i. Tilsæt smørret og lad karamellen koge op under omrøring. Karamellen skal kun lige boble lidt og blive tykkere i konsistensen. Rør godt undervejs, så den ikke brænder på.
Tag gryden af varmen og fordel karamellen på muffins.
Stil muffins i fryseren i 1-2 timer, så både muffins og karamel kan sætte sig og blive “chewy”. Server muffins som de er eller med flødeskum og bær. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Er det 175°C alm. ovn eller varmluft? Det kunne være dejligt, hvis du fremover ville anføre dette på opskrifterne, da det kan betyde meget for resultatet.
Er denne opskrift alm ovn eller varmluft?
Mvh. Lise
Plejer altid at skrive det, men lige her har jeg glemt det, det beklager jeg. Det skal være varmluft, som jeg stort set altid bruger 🙂