Kiksekage-snitter - Frederikke Wærens
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kiksekage-snitter

Kiksekage-snitter – Opskrift på lækre kiksekage-snitter med knuste vaniljekiks og chokolade. Disse kiksekage-snitter er så lækre og virkelig nemme at lave. De laves egentlig som en normal kiksekage, men i stedet for at komme skiftevis chokolade og vaniljekiks i formen, så knuses kiksene og røres i chokolade-æggeblandingen. Formen stille på køl i ca. 3 timer, men hvis det nu skal gå lidt hurtigt, så kan den også stille i fryseren i kortere tid. Herefter skæres det ud i små stykker, som kan nydes som dessert eller til eftermiddagskaffen. Kiksekage-blandingen kan også kommes i små muffinsforme, så man laver små mini kiksekager. Det er så nemt og virkelig lækkert. I min bog Baking Moments har jeg en opskrift på en virkelig god kiksekage med karamel og nødder. Og her er der en opskrift på den helt klassiske version. Rigtig god fornøjelse!

Kiksekage-snitter

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 3 t.
I alt + 3 t.

Ingredienser

Kiksekage-snitter

Fremgangsmåde

Kiksekage-snitter

Smelt smør og chokolade i en gryde. Lad det køle lidt af. Pisk imens æggeblommer og flormelis lyst og luftigt. Tilsæt herefter chokoladen heri og pisk godt igen. Knus kiksene (gem lidt til pynt) og vend dem i chokolade-æggeblandingen. Beklæd en rugbrødsform med husholdningsfilm. Kom massen i formen, så det dækker bunden, og drys med de resterende kiks. Stil kagen på køl i mindst 3 timer – gerne natten over. Skær den ud i små stykker og server. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar