Jeg elsker kager med citron og lime. Det er dejligt friskt kombineret med det søde. Så denne Key Lime Pie er en af mine favoritter, der samtidig er rigtig fin med sine forårsagtige lysegule farve. Den er ikke spor svær, men du skal bare planlægge det lidt, sådan at der er tid til, at først bunden og derefter den bagte creme køler af, inden sidste trin med marengspynten. Limecremen laves med kondenseret mælk, som man kan købe i de fleste supermarkeder. Kondenseret mælk indeholder sukker, og derfor skal der ikke tilsættes sukker, når man laver cremen.
Hvis du er vild med lime, kan du også prøve at lave min lime cheesecake.
Her kommer opskriften:
Key Lime Pie med kondenseret mælk!
Ingredienser
KiksebundFremgangsmåde
Kiksebund
Kom kiksene i en foodprocessor eller blender og hak dem fint. Smelt smørret og bland det godt sammen med de hakkede kiks i en skål til det bliver en ensartet masse. Hæld massen over i en springform (ca.25-26 cm) smurt med smør og beklædt med bagepapir i bunden. Tryk massen godt op af kanterne og ned i bunden. Brug evt. en dejskraber eller ske til at glatte det ud med. Bag kiksebunden i 20 minutter ved 170° varmluft. Når den er bagt færdig, skal den køle af, inden limecremen bliver hældt ned i tærten.
Limecreme
Æggeblommer, kondenseret mælk og limesaft plus skal hældes i en skål og piskes godt, til det bliver til en ensartet creme. Hæld limecremen på den kolde tærtebund og bag tærten ved 150° varmluft i ca. 25-30 minutter, til cremen er bagt. Den må ikke virke flydende, men skal føles fast/svampet, når du forsigtigt trykker lidt på den. Lad kagen køle af.
Marengs
Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukker og vanilje lidt ad gangens imens der piskes i ca. 10 minutter til en stiv marengs. Fyld marengsen i en sprøjtepose med stjernetyl.
Pynt tærten
Når limecremen er kølet af, tages tærten ud af forment og stilles på et serveringsfad. Den pynte ved at sætte marengsen på i små toppe. Hvis du ikke er til den slags fin kagepyntning, kan du sagtens bare smøre et lag marengsen ud på tærten. Brænd evt. marengsen med en bunsenbrænder. Pas på, for det går hurtigt med flammerne! Riv lidt limeskal henover, og tærten er klar. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar
Hvilken størrelse springform har du brugt? 🙂
Jeg kan ikke læse opskriften i den helhed – hvad er tricket?
Jeg er ikke helt med på, hvad du mener. Kan du uddybe? 🙂
Ser super lækkert ud. Hvilken størrelse springform har du brugt og hvor mange stykker er der ca til? 🙂
Springformen er ca.25-26 cm i diameter og der er kage til ca. 10-12 stykker 🙂
Kan tærten fryses inden marengs kommes på, skal bruge den til fest med 50 gæster?
Ja, det er jeg ret sikker på, at den sagtens kan 🙂
Hej! Jeg hat ikke nogen gasbrænder – er det muligt at sætte marengsen på efter kagen har fået de første 20 min. og så bage de sidste 10 minutter med marengs på? Tak!
Yes, det kan du sagtens gøre 🙂 Rigtig god fornøjelse!
Har du nogen anelse om hvor mange personer den rækker til?
Hej! Jeg er helt vild med denne opskrift – har lavet den 3 gange og den er bare et totalt hit.
Jeg skal til at lave en halv portion af den en af de næste dage (i en 20 cm springform frem for en 28 cm), men hvordan vil du mene bagetiderne skal hedde så? Den skal jo ihvertfald ikke have lige så lang tid.
På forhånd tak!
Hvor skønt at høre! Vil sige den skal bage i ca. 15-20 minutter 🙂 God bagelyst!
Hej.
Kan kagen laves dagen før og stilles på køl?
Kan man lave marengs i en skål og stille den på køl
Selve kagen kan sagtens laves dagen før, men marengsen ville jeg lave lige inden, kagen skal serveres, ellers mister marengsen luften 🙂
Hvis man bager selve kagen dagen før – altså uden at putte marengs på – skal den så opbevares på køl eller ved stue temperatur?
På køl 🙂
Hvor meget limeskal putter du i cremen? ☺️
Fintrevet skal fra 3 lime 🙂
Hvor lang tid tager kagen at lave ca?
Ca. 1 time og 30 min. 🙂
Hvor mange ml er der i de dåser kondenseret mælk du bruger?
Jeg bruger dåser af 397 g 🙂
Nej hvor er den bare go !
Nuuuuuuhm 🙂
År, hvor er det skønt at høre! 🙂
Hej Frederikke! Jeg har lavet din kage af flere omgange – og både jeg og mine gæster er altid lige vilde med den! Tak for gode opskrifter 🙂
Du skriver ved ingredienser, at man skal bruge både saft og skal fra fem lime, men der står ikke noget om, hvornår limeskallen skal bruges, ud over den smule, der skal rives ovenpå kagen. Måske du kan hjælpe mig her?
Mvh Maria
Jeg plejer at rive skallen ned i selve cremen. Det giver en skøn “bitterhed”! Gem evt. noget af skallen til at pynte med efter mareng’en er flamberet til pynt, ellers køb et par ekstra og brug noget af saften til en italiensk marengs (marengs pisket med varm sukkersirup. Den bliver mere fast i konsistensen, lidt alá guf)
Skal kagen opbevares på køl eller ved stuetemperatur når den er færdig?
På køl 🙂
Hvilken str springform skal man bruge?
Jeg bruger en på ca. 25-26 cm i diameter 🙂
tak for en lækkert kage som jeg har bagt tit ,vil høre om man også kan bruge citron saft i steden for lime saft ? hilsen Wini jensen
Hej Wini
Du kan sagtens skifte lime ud med citron. Dejligt du kan lide opskriften 🙂
Jeg lavede den i går – men i stedet for marengs, lavede jeg flødeskum med vanilje i og sprøjtede på. Så lækker kage!