Ispinde med passionsfrugt is og hvid chokolade - hjemmelavede ispinde
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Ispinde med passionsfrugt is og hvid chokolade

Ispinde med passionsfrugt is og hvid chokolade – en dejlig cremet sommerispind! Den smager nærmest som en Vanilla Passion cocktail. Disse ispinde er meget nemme at lave og selve isen kan altså sagtens laves uden ismaskine, selvom jeg har skrevet i opskriften, at man skal køre isen på en ismaskine, inden den kommer i formene. Og ligesom med mine andre ispinde-opskrifter, så kan denne is også fryses ned i en bøtte i stedet for, som almindelig is. Ispindeformene er fra Silikomart og kan købes her (*reklamelink). Rigtig god fornøjelse!

Ispinde med passionsfrugt is og hvid chokolade

Ingredienser

Ispinde med passionsfrugt is og hvid chokolade (til 6 ispinde): Passionsfrugt is:
Chokoladeovertræk:
Derudover:

Fremgangsmåde

Passionsfrugt is:

Kom passionsfrugtsaft, citronsaft, sukker, vaniljekorn og stang op i en lille gryde og lad sukkeret smelte ved svag varme. Sukkeret skal kun lige smelte og blive til en slags sirup. Massen må ikke koge. Kom fløde og sødmælk i en skål og kom passionsfrugt-blandingen i og rør det godt rundt. Kør massen på en ismaskine. Placer dine isforme på et skærebræt og fordel isen i formen. Stil formene i fryseren, gerne natten over.

Chokoladeovertræk:

Smelt chokolade og kokosolie i en skål over vandbad. Hæld chokoladen op i et højt glas, hvor der er plads til at dyppe en ispind i.

Når du har chokoladen klar, så skal der arbejdes lidt hurtigt. Tag isene op af fryseren og placer et stykke bagepapir på det kolde skærebræt. Befri isene fra formene og dyp dem i chokoladen. Lad dem lige dryppe lidt af og læg dem på bagepapiret og drys med passionsfrugtpulver. Når du har dyppet alle isene sættes skærebrættet med isene tilbage i fryseren. Opbevar isene i fryseren indtil de skal serveres. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar