Havregrød med karamelliserede pærer - Opskrift på havregrød med pærer
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Havregrød med karamelliserede pærer

Havregrød med karamelliserede pærer – opskrift på havregrød med karamelliserede pærer. Der findes mange forskellige varianter af grød med forskellige typer gryn og korn, men nogle gange smager en helt almindelig havregrød altså bare bedst! Det er en superhurtig og mættende morgenmad til daglig, hvor man bare kan nøjes med at give den lidt nødder og en lille håndfuld bær på toppen. Jeg bruger altid grov valsede havregryn, fordi jeg godt kan lide, at der er lidt struktur i grøden, men almindelige havregryn er selvfølgelig lige så godt. Hvis det skal være ekstra lækkert, kan jeg anbefale disse skønne karamelliserede pærer, som passer rigtigt godt sammen med grøden. De tager ikke mange minutter at lave, og hvis du er vaks på fingrene, kan du sagtens nå lige at stege dem, imens havregrøden simrer.  Pærebådene er sødet med et drys kokossukker og bliver derfor ikke oversøde. Du kan også prøve at bruge de karamelliserede pærer sammen med tykke pandekager eller ovenpå vafler. Og har du ekstra mange pærer kan jeg anbefale at bruge dem i en af disse dejlige pæretærter: Pæretærte med kagecreme og pæretærte med frangipane. Rigtig god fornøjelse!

Havregrød med karamelliserede pærer

Ingredienser

Karamelliserede pærer
Havregrød til 2 portioner
Desuden

Fremgangsmåde

Karamelliserede pærer

Skyl pæren, fjern kernehuset og skær den i både – den skal ikke skrælles.

Smelt kokosolien ved god varme på en lille pande.

Kom pærebådene på panden og vend dem rund i olien. Drys 1 tsk kokossukker over (og evt. lidt kanel) og vend dem rundt i sukkeret. Sluk for varmen, og lad pærerne stå på panden, til havregrøden er færdig.

Havregrød

Kom alle ingredienserne i en lille gryde og varm op til kogepunktet under omrøring.

Lad havregrøden koge i ca. 5 min ved svag varme. Husk at røre i den. Tilsæt evt. lidt mere vand eller mælk, hvis den bliver for tyk.

Hæld havregrøden op i to skåle og pynt med de karamelliserede pærebåde, friske blåbær og cashew nødder. Drys evt. lidt kanel på toppen. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar