Opskrifter Livsstil

Cremet chiagrød med lækre toppings

Cremet chiagrød med lækre toppings – en perfekt start på dagen. Sådan en chiagrød er virkelig nem at lave, da den kan forberedes om aftenen, ved at ligge chiafrøene i blød i f.eks. kokosmælk. Om morgnen røres chiagrøden sammen med yoghurt eller skyr og toppes med diverse toppings. Jeg har toppet disse med karamelliserede bananer, kerner og frø, friske bær, peanutbutter, kokosmel, hjemmelavet hindbærsyltetøj, hakket mørk chokolade og lakridspulver. Man kan også sagtens nøjes med lidt færre toppings, hvis det skal gå lidt hurtigt. God fornøjelse!

Cremet chiagrød med lækre toppings

Ingredienser

Chiagrød til ca. 4 portioner:

6 spsk. chiafrø

4 dl kokosmælk

1-2 tsk. vaniljepulver

3 dl skyr, kokosyoghurt eller græskyoghurt

Karamelliserede bananer:

2 bananer, skåret i lange skrå skiver

2 spsk. kokosolie

2 spsk. akacie honning

Karamelliserede nødder og kerner:

200 g blandede nødder og kerner, f.eks. mandler, hasselnødder, solsikkekerner, hørfrø, græskarkerner

Forslag til topping:

Bær

Peanutbutter

Hakket mørk chokolade

Kokosmel

Lakridspulver

Hjemmelavet syltetøj, f.eks. hindbærsyltetøj

Kompot, f.eks. æblekompot

Fremgangsmåde

Chiagrød:

Rør chiafrø, kokosmælk og vaniljepulver sammen i en skål. Lad det stå på køkkenbordet i ca. 10 minutter og rør rundt igen, så det ikke klumper. Stil skålen på køl natten over. Om morgnen røres kokosyoghurt sammen med chiagrøden.

Karamelliserede bananer:

Skræl og skær bananerne i skrå skiver. Varm kokosolie og honning op på en pande ved middelhøj varme. Steg bananskiverne til de er gyldne og karamelliserede på begge sider.

Karamelliserede nødder og kerner:

Rist nødder og kerner på panden med kokosolie og honning i et par minutter til de bliver gyldne.

 

Fordel grøden i skåle og pynt med karamelliserede bananer, nødder og kerner, bær, hakket mørk chokolade, peanutbutter osv. Nyd straks. Velbekomme!

Bedøm denne ret

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.