Friterede djævleæg med bacon - Deviled eggs med karry og bacon

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL PÅSKEFROKOSTEN HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Friterede djævleæg med bacon

Friterede djævleæg med bacon – Her får du opskriften på udhulede og friterede sprøde djævleæg fyldt med karrycreme og bacon. Djævleæg eller deviled eggs som de også kaldes er hårdkogte æg, som skæres over på den lange led, hvor blommen tages ud. Blommen bruges til en creme, som fyldes i æggene efterfølgende. Disse djævleæg laves på en lidt ekstra lækker måde, da selve æggehviden paneres i rasp og friteres til de er gyldne og sprøde. Æggeblommerne blendes sammen med flødeost naturel, karry, honning, sennep, salt og peber. Cremen kommes i en sprøjtepose og fyldes ned i hullerne i de friterede æggehvider. Djævleæggene pyntes med sprødt bacon i små stykker, karse og karry.

Her får du min opskrift på klassiske djævleæg med fyld af mayonnaise og karry.

De friterede djævleæg er perfekte at servere som en appetizer eller som en del af forretten på påskebordet eller på julefrokostbordet. Prøv også disse friterede djævleæg med urtecreme. Æggene kan med fordel koges og pilles dagen inden. Urtecremen kan også laves dagen inden. Rigtig god fornøjelse!

Friterede djævleæg med bacon

Friterede djævleæg med bacon

Opskrift til 16 stk.
Forberedelse 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 1 t.

Ingredienser

Friterede djævleæg
Karrycreme
Desuden

Fremgangsmåde

Friterede djævleæg

Kog æggene til de er hårdkogte i 9 min. Kom dem herefter i koldt vand og pil æggene. Skær æggene igennem på den lange led og tag blommen ud.

Varm en gryde op med fritureolie.

Bland hvedemel med paprika, salt og peber i en skål. Hæld rasp i en anden skål. Pisk æg sammen i en tredje skål. Vend de overskårne æggehvider først i mel, så æg og til sidst rasp.

Friter de panerede æggehvider i olien i ganske kort tid til de bliver gyldne. Læg dem på køkkenrulle, som kan suge fedtet.

Karrycreme

Stavblend flødeost, æggeblommer, karry, sennep og honning. Blend til en tyk og cremet masse. Smag til med salt og peber. Kom cremen i en sprøjtepose og klip et lille hul forenden.

Sprøjt karrycremen i hullet i de friterede æggehvider og pynt med bacon, karse og karry. Server straks. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.

Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her. 

God fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar