Focaccia uden røremaskine - Opskrift på focaccia brød uden røremaskine

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Focaccia uden røremaskine

Focaccia uden røremaskine – Opskrift på lækkert focaccia brød lavet uden røremaskine. Dette focaccia brød er super lækkert og nemt at lave. Selve dejen er lavet uden brug af røremaskine, så i stedet for at ælte dejen på maskine, så foldes dejen af et par omgange (se videoen, hvordan jeg folder dejen). Dejen bliver utrolig lækker og luftig, når man gør det på denne måde og det giver et super lækkert madbrød.

Jeg har toppet dette brød udelukkende med flagesalt og olivenolie selvfølgelig, men prøv også med løg i skiver, frisk rosmarin, kartoffelskiver, artiskokhjerter, hvidløg, soltørrede tomater, pinjekerner eller mozzarella ost. Mulighederne er mange!

Prøv også mine andre opskrifter på focaccia brød, se opskrifter her. Rigtig god fornøjelse!

Focaccia uden røremaskine

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 2 t. 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 3 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Focaccia uden røremaskine

Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser i en stor skål og rør det hurtigt sammen til en klistret masse. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad det stå på køkkenbordet i 15 minutter.

Fold dejen indover sig selv (se videoen ovenover). Lad dejen stå tildækket igen i 15 min. Fold dejen igen og lad den stå 10 min.

Dæk dejen til og lad den hæve i 1 time. Hæld herefter dejen i en firkantet form/bradepande beklædt med bagepapir og olivenolie. Vend dejen om, så den ligger med den glatte side opad. Lad dejen hæve yderligere 1 time.

Tænd ovnen på 220 C varmluft.

Kom godt med olivenolie på dejen og lav små fordybninger i dejen med fingrene. Drys med flagesalt.

Bag focaccia i ca. 25-30 min. på den nederste rille i ovnen. Det skal være godt gyldent og lyde hult, når du banker på det. Tag brødet ud af formen og lad det afkøle på en bagerist inden det skæres ud. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Hej 😊
    Dejlig nem opskrift – jeg forstår dog slet ikke den her del. Beklæder form med bagepapir og olie, kommer dejen deri….og så: Vend dejen om, så den ligger med den glatte side opad.
    Hvad menes der? Skal man løfte bagepapir og dej og og komme det i formen, nu med bagepapiret opad eller?? Den glatte side? Er helt lost 😅😅😳

    1. Dejligt du kan lide opskriften og jeg forstår godt din undren 🙂 Det er ikke så nemt at forklare, så derfor er der en video til denne opskrift (under billederne), der kan du se, at jeg ligesom vender dejen om, når den er hældt ud af skålen. Håber det giver mening.

Skriv en kommentar