Focaccia muffins - Sprøde focaccia muffins med fyld

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Focaccia muffins

Focaccia muffins – Opskrift på sprøde og luftige koldhævede focaccia muffins med pesto, ost og oliven. De lækreste brød-muffins, som er perfekte til kuvertbrød. Jeg har lavet dem med pesto, revet mozzarella og oliven, men man kan bruge lige de toppings man bedst kan lide. Man kan også lave dem som mini pizzaer med tomatsauce, ost og f.eks. pepperoni.

Selve dejen er lavet uden brug af røremaskine, så i stedet for at ælte dejen på maskine, så foldes dejen af et par omgange (se videoen her, hvordan jeg folder dejen). Dejen bliver utrolig lækker og luftig, når man gør det på denne måde og det giver et super lækkert madbrød. Det tog mig 3 forsøg at lave disse focaccia muffins før de sad lige i skabet. Først lavede jeg dejen uden at koldhæve den, og der fandt jeg ud af, at det giver et meget bedre resultat med en koldhævet dej. Jeg fandt også hurtigt ud af, at almindelige papirsforme ikke fungerer, da dejen simpelthen sidder fast i dem, selvom der bruges masser af olivenolie. Der skal helst bruges silikoneforme til disse brød. Rigtig god fornøjelse!

Focaccia muffins

Opskrift til 6-8 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 20 min.
I alt + 12 t.

Ingredienser

Topping

Fremgangsmåde

Focaccia uden røremaskine

Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser i en stor skål og rør det hurtigt sammen til en klistret masse.

Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad det stå på køkkenbordet i 15 minutter.

Fold dejen indover sig selv (se videoen her).

Lad dejen stå tildækket igen i 15 min.

Fold dejen igen og lad den stå 10 min.

Dæk dejen til med film og stil dejen på køl natten over.

Hæld dejen ud på et bord smurt med lidt olivenolie.

Skær dejen ud i ca. 18 lige store stykker.

Kom silikonemuffinsforme i en metalmuffinsform.

Kom 1 spsk. olivenolie i hver form, smør det rundt i formene og kom et dejstykke i hver form.

Lad dejen hæve 1 time.

Tænd ovnen på 215 C varmluft.

Fordel pesto, mozzarella og oliven på dejen.

Tryk fyldet let ned i dejen.

Riv parmesan udover.

Bag focaccia muffins i ca. 20 min.

De skal være gyldne og sprøde.

Lad muffins afkøle før de serveres. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar