Flødekartofler i filodej - Flødekartofler i sprød filodej

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Flødekartofler i filodej

Flødekartofler i filodej – Opskrift på sprøde små filodejstærter med fyld ala flødekartofler. De lækreste små tærter, som bages i muffinsform, med filodej, flødemasse, kartofler og ost. Kartofler skæres i tern og koges til de er møre. Herefter vendes kartoffeltern i en fløde pisket sammen med æg, hvidløg, muskatnød, frisk timian og revet mozzarella ost. Massen fyldes i filodej i muffinsforme og drysses med revet parmesan. De er super nemme at lave og er perfekte at servere til middagen, tapas eller på en buffet.

Tærterne kan nydes lune eller de kan nydes kolde. De kan også laves dagen inden servering og så varmes i ovnen inden servering. Vær dog opmærksom på, at filodejen ikke er så sprød, hvis de serveres kolde, men de smager stadig godt. Der kan kommes alverdens slags fyld i tærterne. De er også gode som stop-madspild-tærter, da der kan kommes forskellige rester fra køleskabet i. Prøv også min opskrift på filodejstærter med spinat og bacon. Prøv også min opskrift på kartoffelrøsti med fløde og ost. Rigtig god fornøjelse!

Flødekartofler i filodej

Opskrift til 12 stk.
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 45 min.

Ingredienser

Flødekartofler i filodej

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Kog kartoffeltern i saltet vand i 10 min. Lad kartoffeltern afkøle.

Pisk fløde, æg, revet ost, hvidløg, muskatnød, salt og peber og timian sammen. Tilsæt kartoffeltern i flødemassen.

Skær hver filodej-ark ud i 12 firkanter (ialt 36 stk.), der er lidt større end hullerne i en metalfmuffinsform.

Smør hvert hul med olie. Placer 3 stk. filodej-firkanter forskudt ovenpå hinanden og tryk dem ned i hullerne i muffinsformen (se videoen).

Fordel kartoffel-flødemassen og drys med revet parmesan. Bag dem i ca. 25 min.

Lad dem afkøle på en rist. Server dem lune eller afkøl dem. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar