Flødebollelagkage - Opskrift på lagkage med flødeboller og hindbærskum
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Flødebollelagkage

Flødebollelagkage – Opskrift på nem lagkage med flødeboller og hindbærskum. Denne flødebollelagkage er utrolig nem at lave og den smager virkelig lækkert. Jeg har lavet lagkagen med hjemmebagte lyse lagkagebunde, men hvis kagen skal laves hurtigt og der ikke er tid til at bage bundene selv, så kan købte lagkagebunde også sagtens bruges. Det første lag i lagkagen er med kaffe penslet på bunden og dernæst flødeboller. Andet lag er med en lækker hindbærskum, som er virkelig nem at lave. Lagkagen pyntes tilsidst med flødeskum, friske hindbær og hakket chokolade.

 

Hvis du vil tilsætte endnu et element i kagen, så smager det også lækkert med kagecreme, som kan smøres på den første bund med flødebollerne. Lagkagen kan laves lige inden man får gæster eller den kan laves dagen inden og blot opbevares på køl. Prøv også min opskrift på chokoladelagkage med Daim og banan. Rigtig god fornøjelse!

Flødebollelagkage

Opskrift til 10-12 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Hindbærskum
Derudover

Fremgangsmåde

Hindbærskum

Skold hindbærrene og hæld dem i en si, så de kan tø op og saften kan blive siet fra. Bland flormelis og kartoffelmel i hindbærrene. Pisk fløden med vaniljesukker til en let skum og vend hindbærrene forsigtigt i.

Sådan samler du lagkagen

Pisk fløden til en let skum. Placer den nederste kagebund på et fad. Pensl kaffe på bunden og mas flødebollerne lidt og fordel dem på bunde. Kom den næste bund på og kom hindbærskum på. Læg så den allersidste bund på, smør flødeskum på og pynt med hindbær og hakket chokolade.

Stil kagen på køl indtil servering. Den kan sagtens stå på køl til dagen efter. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar