Flødebollelagkage – Opskrift på nem lagkage med flødeboller og hindbærskum. Denne flødebollelagkage er utrolig nem at lave og den smager virkelig lækkert. Jeg har lavet lagkagen med hjemmebagte lyse lagkagebunde, men hvis kagen skal laves hurtigt og der ikke er tid til at bage bundene selv, så kan købte lagkagebunde også sagtens bruges. Det første lag i lagkagen er med kaffe penslet på bunden og dernæst flødeboller. Andet lag er med en lækker hindbærskum, som er virkelig nem at lave. Lagkagen pyntes tilsidst med flødeskum, friske hindbær og hakket chokolade.
Hvis du vil tilsætte endnu et element i kagen, så smager det også lækkert med kagecreme, som kan smøres på den første bund med flødebollerne. Lagkagen kan laves lige inden man får gæster eller den kan laves dagen inden og blot opbevares på køl. Prøv også min opskrift på chokoladelagkage med Daim og banan.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Hindbærskum
250 g frosne hindbær
85 g flormelis
1 spsk. kartoffelmel
3 dl piskefløde
1 tsk. vaniljesukker
Derudover
3 stk. lagkagebunde, hjemmebagte eller købte
4 spsk. stærk kaffe
12 stk. flødeboller
2 dl fløde, pisket til en let skum
1-2 bakker friske hindbær
Hakket chokolade
Fremgangsmåde
Hindbærskum
Skold hindbærrene og hæld dem i en si, så de kan tø op og saften kan blive siet fra. Bland flormelis og kartoffelmel i hindbærrene. Pisk fløden med vaniljesukker til en let skum og vend hindbærrene forsigtigt i.
Sådan samler du lagkagen
Pisk fløden til en let skum. Placer den nederste kagebund på et fad. Pensl kaffe på bunden og mas flødebollerne lidt og fordel dem på bunde. Kom den næste bund på og kom hindbærskum på. Læg så den allersidste bund på, smør flødeskum på og pynt med hindbær og hakket chokolade.
Stil kagen på køl indtil servering. Den kan sagtens stå på køl til dagen efter. Velbekomme!