Chocolate cake bomb with recipe video! – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Chocolate cake bomb with recipe video!

 

 

Der er mange der har været søde at spørge efter opskriften på denne ultimative chokoladelagkagebombe med chokolademascarponemousse og friske bær. Det kan jeg godt forså, for denne kage er intet mindre end genial, med sin kraftige chokoladesmag og den luftige mousse. Det er en tung bandit, så servér i små delikate stykker, da den mætter godt! Her er opskriften. Du kan også få inspiration ved at se videoen ovenover.

Chocolate cake bomb with recipe video!

Ingredienser

Chokoladekagen:

10 æg

400 g chokolade

400 g sukker

400 g smør

2 spiseskefulde mel

Chokolademascarponemousse:

400 g mascarpone

3 dl fløde

150 g smeltet chokolade

Pynt:

Hindbær

Blåbær

Brombær

Jordbær

Ribs

Flormelis

Fremgangsmåde

Chokoladekagen:

Smelt chokolade og smør i en gryde ved svag varme. Når det er smeltet piskes sukker i indtil det er opløst. Derefter piskes æggene i chokolademassen. Til sidst tilsættes melet og der piskes igen. Hæld dejen op i to runde bageforme beklædt med bagepapir. Bag kagerne i ca. 25 minutter ved 180°C. Kagen skal føles ubagt når den kommer ud af ovnen, derfor skal den stå på køl i mindst 6 timer (helst natten over).

Chokolademascarponemousse:

Pisk mascarponen og tilsæt piskefløde lidt af gang imens der piskes indtil det får en cremet konsistens. Smelt chokoladen og tilsæt den til mascarponemoussen. Sæt det på køl indtil du skal samle kagen.

Sådan samler du kagen

Befri chokoladekagebundene fra formene. Sæt den første bund på et fad og smør halvdelen af mascarponemoussen ud på. Fordel halvdelen af de forskellige bær på kagen. Læg nu den sidste bund ovenpå, smør resten af mascarponen ud på bunden og pynt med de sidste bær. Det giver et ekstra fint finish, hvis du drysser lidt flormelis ud over. Kagen er klar til servering. Velbekomme!

I må ha’ en vidunderlig søndag!

 

Bedøm denne ret

17 Comments
  1. Hej Frederikke.
    Jeg har lige bagt bundene, og de er sprækket en del i overfladen. Jeg skal samle kagen i morgen, og jeg tænker at den blir fin, da man jo ikke kan se overfladen. Men jeg skal snart lave den igen til min datters fødselsdag og vil gerne at bundene blir pænere – bare for perfektionistens skyld ? Har du nogle idéer til, hvad jeg kan gøre anderledes? Jeg har bagt kagen ved alm. ovn og ikke varmluft. Kan det være det?

  2. Hej Anne ? Tak for din besked! Super dejligt, at du har bagt kagen. Når jeg laver den ved varmluft, så sprækker den også og jeg har endnu ikke lavet en uden sprækker haha ? Det er jo også en tung bandit! Jeg håber, at du alligevel vil lave den til din datters fødselsdag ! Rigtig god søndag og god kagebagning <3

  3. Hej Frederikke ? Vil gerne lave denne lækre sag til min mands fødselsdag ? Men kan du afsløre hvilken størrelse springform du bruger? ? Mvh Anne

  4. Hej Frederikke.
    Hvor ser kagen lækker ud, den tænker jeg at lave til min fødselsdag på søndag!
    Vil lige høre, den chokolade du bruger, hvilken procent er den på? Tusind tak!

  5. Hej Frederikke. Hvor ser den bare syndig ud ? Den skal helt sikkert laves når vi skal have gæster på fredag. Hvilken chokolade bruger du, altså hvilke mærke? Tusind tak for lækre opskrifter. Mvh. Bettina

  6. Hej Bettina! Tak for din besked. Det lyder som en rigtig god ide – det er også en super dejlig kage! Jeg bruger altid chokolade fra Carletti ( eller fødselsdagschokolade, som det bliver kaldt hjemme hos mig) ? Rigtig dejlig dag til dig! Knus Frederikke

  7. Hej Frederikke,

    Jeg skal bage denne kage til en barnedåb imorgen. Min springform er ca. 21 cm. i diameteren. Anbefaler du, at jeg putter mindre i, eller skal jeg stadig bruge det samme? ? Knus Amalie

  8. Hej Frederikke. Jeg skal bage denne kage på fredag. Til hvor mange personer er der ca. i sådan en kage? 🙂

    1. Det lyder dejligt! Der er til ca. 12-14 personer. Det er en ret tung kage, så skær gerne små delikate stykker af den 🙂 God fornøjelse! Kh Frederikke

  9. Hej Frederikke,
    Hvor mange dage i forvejen vil du skyde på at man kan bage bundene? ☺️
    Bh Anne

  10. Min mousse er blevet fuldstændig grynet, hvad kan der være gået galt? Chokoladen var ikke brand varm da den kom i, den var tempereret :/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven