Filodejstærte med laks og ricotta – Opskrift på nem og lækker tærte med filodej, spinat, laks og ricotta med citron og forårsløg. Denne tærte er meget nem at lave og smager så dejligt. Tærten består af filodej som presses sammen og kommes i et fad, hvor der fordeles spinat, løg og hvidløg i rillerne, fersk laks skåret i stykker, ricottafyld med citron og forårsløg og så en ægge-blanding. Jeg pynter den færdige tærte med lidt frisk persille. Det er en super nem tærte og den er perfekt at servere i hverdagene. Tærten er også perfekt at servere til påskefrokosten.
Jeg har også lavet sådan en tærte her i en vegetarisk version, hvor den er med spinat og feta, prøv opskriften lige her.
Filodej kan efterhånden købes i de fleste supermarkeder. De ligger i en rulle bestående af 7 ark filodej. Filodejstærten kan både spises varm og kold. Prøv også min opskrift på indbagt feta i filodej eller små filodejstærter med spinat og bacon. Rigtig god fornøjelse!
Filodejstærte med laks og ricotta
Ingredienser
Filodejstærte med laks og ricottaFremgangsmåde
Filodejstærte med laks og ricotta
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Svits løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt spinaten og steg den med til den falder sammen. Tilsæt salt og peber. Tag gryden af varmen.
Tag hvert stykke filodej og pres det lidt sammen. Placer dem i et fad med bagepapir, så de fylder hele bunden (se videoen). Hæld smeltet smør udover. Fordel spinaten-blandingen i rillerne.
Skær skindet af laksefileterne og skær dem i tern. Fordel laksestykkerne i tærten.
Ricottafyld
Rør ricotta sammen med citronskal, forårsløg og smagt til med salt og peber. Fordel ricotta i tærten.
Æggefyld
Pisk æg, mælk, creme fraiche, salt og peber sammen. Hæld det udover tærten. Bag i 30-35 min. Lad tærten afkøle let inden den serveres. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar