Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med kagecreme og flødeskum
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med kagecreme og flødeskum

Disse fastelavnsboller af wienerbrødsdej med kagecreme og flødeskum er nok noget nær det bedste der findes. Helt klassiske fastelavnsboller bagt med wienerbrødsdej og kagecreme, fyldt med letpisket flødeskum og pyntet med den bedste chokolade glasur og syrligt hindbærpulver. Det er faktisk første gang, at jeg selv bager wienerbrød. Jeg har dog prøvet at lave det med min mor flere gange, men aldrig alene. Det gik sørme over alt forventning og fastelavnsbollerne blev vanvittigt gode. 

Sådan laver du fastelavnsboller af wienerdej

Jeg har lavet en lille how-to billedserie, så I kan se, hvordan jeg har foldet dejen. Det kan nemlig godt være lidt tricky, hvis man ikke har prøvet at lave wienerdej før. Bare kig godt på billederne, så lover jeg, at det ikke er så svært. Jeg lavede 16 små boller, men det mest optimale er at lave 8 store boller. 

Hemmeligheden bag en god wienerdej er at sikre sig, at alle de forskellige ingredienser har samme kolde temperatur. En fordel kan være, hvis du helt simpelt stiller alle tingene på køb – også mel og sukker. Hvis smørret er for lunt, når du ruller lagene sammen, så vil det smelte ind i dejen, og så får du ikke de klassiske lag. Det kan godt være hårdt at rulle dejen sammen, da smørret skal bankes ud, men du må ikke lade dig friste til at blødgøre smørret af den grund. 

Hvis du ikke helt har overskud til at kaste dig ud i at lave din egen wienerdej, så kan du bruge min opskrift på nemme fastelavnsboller med hindbær. Her køber du frosne wienerdej boller og fylder dem selv. Det er super nemt, og du slipper for at bage fastelavnsboller med flødeskum selv. Du kan også prøve at lave lækre fastelavnsboller med vaniljecreme og appelsincurd. Der kan du selv vælge, om du vil bage wienerdejen selv eller købe dem. 

Fastelavnsboller med flødeskum opskrift

Det her er helt klassiske fastelavnsboller med flødeskum og creme. Det eneste fyld der er i bollerne er flødeskum, men jeg kan klart anbefale at komme lidt syltetøj i for eksempel hjemmelavet hindbærsyltetøj. Det giver lidt syrlighed til fastelavnsbollen, og det er altså meget lækkert. 

Årh, hvor jeg glæder mig til at servere sådan en fastelavnsbolle med flødeskum for min søster, når hun kommer hjem fra arbejde. Det er nemlig hendes yndlings! Hvem vil du servere fastelavnsbollerne til?

Hvorfor spiser man boller til fastelavn? Fastelavn er en meget gammel tradition i Danmark. Fasten varede i 40 dage og gik ud på, at man ikke spise eller drak. Dagen før blev der afholdt fest, som blev kaldt fastelavn. Dengang blev der bagt små gærdejsboller med sødt fyld, og det har siden da udviklet sig til alle de festlige fastelavnsboller med flødeskum, vi kender i dag. 

Hvad er en fastelavnsbolle lavet af? Der findes efterhånden rigtig mange forskellige fastelavnsboller. Du kan få alt lige fra gammeldags fastelavnsboller, hvor bollen består af en gærdej til vandbakkelser og de her fastelavnsboller med flødeskum. Denne her fastelavnsbolle er lavet af en wienerdej bolle, og så er den fyldt med kagecreme og flødeskum. Helt klassisk og enkelt.

Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med kagecreme og flødeskum

Opskrift til 4-8 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 30 min.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Fastelavnsboller af wienerbrødsdej med kagecreme og flødeskum (8 stk): Kagecreme:
Wienerbrødsdej (alle ingredienserne skal være så kolde som muligt):
Chokoladeglasur:
Derudover:

Fremgangsmåde

Kagecreme:

Pisk æg og sukker helt lyst og skummende. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Hæld den op i en skål og lad den køle af.

Chokoladeglasur:

Kom sødmælk, sukker og smør i en gryde og smelt sukker og smør og rør det sammen ved middelvarme. Drys kakaopulveret i og pisk det godt. Tilsæt tilsidt chokoladen og rør rundt indtil det er smeltet. Sæt gryden til side.

Wienerbrødsdej:

Rør gæren ud i halvdelen af mælken i en skål. Tilsæt resten af mælken og sørg for at gæren er rørt godt ud. Tilsæt 300 g af melet sammen med sukker og salt. Ælt dejen sammen med fingrene. Drys resten af melet ud på bordet og rul dejen ud til en rektangel på ca. 36×26 cm. Skær smørret i skiver, som skal vær koldt dog ikke hårdt, med en ostehøvl. Placer smørret i midten af dejstykket og fold det ene dejstykke over smørret og derefter det andet dejstykke. Rul dejen ud til dobbelt længde og læg dejen 2 gange sammen. Rul dejen ud igen og fold den sammen 2 gange. Rul til sidst dejen ud til ca. 32×22 og læg dejen i køleskabet i 15 minutter. Del herefter dejen i 8 lige store firkanter. Kom en spiseskefuld kagecreme i midten af hver firkant og saml dejen rundt om kagecremen. Læg bollerne (med samlingen nedad) på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne hæve i 1 time under et viskestykke. Tænd ovnen på 190 C varmluft. Når bollerne er færdighævet pensles de med 1 sammenpisket æg og bages i ovnen i ca. 16-18 minutter indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem køle af på en rist.

Fastelavnsbollerne samles, lige inden de skal spises: Pisk fløden til skum og kom den op i en sprøjtepose. Flæk de afkølede boller,  og sprøjt flødeskum ud på den ene halvdel. Læg den anden halve bolle ovenpå. Pynt fastelavnsbollerne med chokoladeglasur og drys med lidt hindbærpulver som pynt. Servér fastelavnsbollerne med det samme, så er de bedst. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

2 kommentarer
  1. Dem vil jeg gerne prøve at bage. Er der et sted på din insta feks hvor jeg kan se en video af det med at folde dejen osv?

  2. Hej frederikke
    Kan man lave dem om aften og så tage dem med på arbejde dagen efter? Er de så stadig gode?
    Mvh
    Søs

Skriv en kommentar