Farsbrød - Opskrift på græsk inspireret farsbrød med feta og oliven
Opskrifter Livsstil Shop

Farsbrød

Farsbrød – Opskrift på græsk inspireret farsbrød med oliven, feta, soltørrede tomater og bacon. Farsbrød er super nemt og lækkert og er perfekt hverdagsmad. Dette farsbrød er græsk inspireret, da der er feta, oliven og oregano i. Derudover er der løg, hvidløg og soltørrede tomater i og ovenpå farsbrødet er der bacon i skiver. Farsbrødet er super smagfuldt og saftigt og det er perfekt at servere til aftensmad med sprøde ovnkartofler, tzatziki og græsk salat. Rigtig god fornøjelse!

 

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Farsbrød

Aftensmad til 4-6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 50 min. / I alt 1 t.
Ingredienser

Farsbrød

700 g hakket kalv og flæsk

1 æg

1 dl havregryn

1 tsk. tørret oregano

100 g oliven, f.eks. kalamata, hakket

100 g feta, i tern

50 g semidried tomater, hakket

1 pakke bacon i skiver

Fremgangsmåde

Farsbrød

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kom alle ingredienserne i en skål (enten en skål til røremaskine eller bare en alm. skål). Rør farsen sammen og smag til om der skal mere salt eller peber i. Rør endelig ikke for meget i farsen, for så bliver den for tynd, den skal blot lige røres sammen til den er sammenhængende.

Form farsen til et brød og placer i et ildfast fad smurt med smør. Læg baconskiverne ovenpå og bag farsbrødet i ca. 50 min. Lad det afkøle en smule inden det skæres i skiver og serveres. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.