Dumle cheesecake - Opskrift på nem og lækker Dumle cheesecake
Opskrifter Livsstil Shop

Dumle cheesecake

Dumle cheesecake – Opskrift på den bedste cheesecake med Dumle. En helt uimodståelig god og cremet cheesecake med Dumle og karamelsauce. Behøver jeg at sige mere? Denne cheesecake, som består af en sprød kiksebund af Digestive kiks og smør og en lækker cremet flødeostecreme med Dumle, er en inspireret af en af mine aller bedste opskrifter på cheesecakes, nemlig min Daim cheesecake.

Cheesecake fyldet er lavet uden husblas, så derfor er det vigtigt, at fløden bliver pisket til en fast skum og forsigtigt bliver vendt med flødeosten, da det på den måde holder på formen og ikke klasker sammen. Brug gerne en springform på 23 cm i diameter, som jeg også har skrevet i opskriften. Cheesecaken kan også laves og anrettes i glas, ligesom jeg har gjort med denne hindbærcheesecake. Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Dumle cheesecake

Cheesecake til 10-12 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 6 t. / I alt 6 t. 30 m.
Ingredienser

Dumle cheesecake

Kiksebund

300 g Digestive kiks

140 g smør, smeltet

Flødeostecreme

400 g Philadelphia eller en anden neutral flødeost

120 g flormelis

1 spsk. vaniljesukker

½ l piskefløde

1 spsk. citronsaft

200 g Dumle, hakket

Karamelsauce

140 g Dumle

0,5 dl piskefløde

1 knivspids salt

Pynt

Dumle

Evt. mælkechokolade, hakket eller revet

Fremgangsmåde

Dumle cheesecake

Kiksebund

Hak kiksene i en foodprocessor, så de er helt fint malede. Smelt smørret og bland det godt sammen med kiksene til en ensartet masse. Hæld kiksemassen i en springform beklædt med bagepapir i bunden (min form er 23 cm i diameter). Pres massen godt ned i bunden, og sæt formen i køleskabet, imens du laver ostecremen.

Flødeostecreme

Pisk flødeost, vanilje, flormelis og citronsaft i en skål. Pisk fløden til skum i en anden skål. Vend flødeskummet i ostecremen og rør de grofthakkede Dumle i. Beklæd indersiden af springformen med kageplast og fordel flødeostecremen ud på kiksebunden. Stil kagen på køl i nogle timer, gerne natten over.

Karamelsauce

Lav karamelsaucen lige inden kagen serveres ved at smelte karamellerne i en lille gryde og rør fløden i. Tilsæt salt og rør rundt indtil karamellen bliver ensartet. Hæld det op i et glas eller en lille kande, så du nemt kan hælde det udover kagen. Det skal være let afkølet inden det hældes på kagen.

Befri kagen fra springformen og kageplast. Pynt kagen med Dumle og karamelsauce. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.