Daim panna cotta – Opskrift på den lækreste cremede og crunchy Daim panna cotta med mælkechokolade og hakket Daim. Denne lækre panna cotta er så nem at lave og består af ganske få ingredienser. Panna cottaen består af piskefløde, som varmes med sukker og vaniljesukker, hvorefter der smeltes mælkechokolade og hakket Daim i. Når det er smeltet, så udblødes udblødt husblas i massen. Massen fordeles i portionsglas og stille på køl. Jeg pynter panna cottaen med flødeskum, hakket Daim og friske hindbær.
Den hakkede Daim i moussen giver et lækkert crunch og bid, da den hårde karamel i Daim ikke smelter. Panna cotta er en dessert, som nemt kan transporteres, hvis det er dig, der skal medbringe desserten til f.eks. påskefrokosten, nytårsaften eller til middagen. Du kan bruge portionsglas, som disse, eller du kan bruge f.eks. syltetøjsglas, drikkeglas eller kaffekopper – det gør ikke noget, hvis de ikke er helt ens. Det er også en af de desserter, som er perfekt at lave dagen inden og så skal den blot pyntes lige inden servering. Prøv også min opskrift på Daim mousse eller min opskrift på panna cotta med vanilje og rabarber. Rigtig god fornøjelse!
Daim panna cotta
Ingredienser
Daim panna cottaFremgangsmåde
Daim panna cotta
Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom piskefløde, sukker og vaniljesukker i en gryde sammen med piskefløden. Varm blandingen op til lige under kogepunktet under omrøring. Tilsæt mælkechokolade og hakket Daim og smelt det i den varme fløde. Tag gryden af varmen. Den hårde karamel i Daim smelter ikke, de giver bare lidt crunch og bid til den færdige panna cotta.
Vrid husblassen for vand og smelt den i den varme flødeblanding. Fordel massen i ca. 6-8 portionsglas og stil dem på køl i min. 4 timer.
Pisk fløden til skum og kom den i en sprøjtepose med en tyl. Pynt Daim panna cotta med flødeskum, hakket Daim og friske hindbær. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar