Cookie blondies med ganache – Opskrift på den lækreste blondie cookie kage med blød ganache. Denne cookie kage er så lækker og nem at bage. Kagen består af en blondie kagebund med hakket mørk chokolade i. Kagen pyntes med et lag lækker blød ganache. Jeg har lavet ganache med mørk chokolade på 57 %, men den kan også laves med f.eks. mælkechokolade.
Kagen er virkelig nem, da ingredienserne blot røres sammen med en dejskraber, hvilket gør kagen dejlig fudgy og ikke tør. Kanterne er sprøde og seje og inde i midten er den fugtig og fudgy, lige som en perfekt cookie, bare i en kæmpe udgave. Det er sådan en kage der nemt kan bages og serveres til mange personer, da den består af ganske få elementer og kan sagtens laves i dobbelt portion. Kagen kan også bages dagen inden servering og blot opbevares på køl.Prøv også min opskrift på de bedste cookies og blondies med brombær. Rigtig god fornøjelse!
Denne opskrift er stærkt inspireret af den bedste Camilla Hamid!
Cookie blondies med ganache
Ingredienser
Cookie blondies (ca. 16 stk.)Fremgangsmåde
Cookie blondies
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Smelt smørret og stil det til side. Kom æg, sukker, brun farin, vaniljesukker og hvedemel op i en skål. Tilsæt smørret og rør det hele sammen med en dejskraber. Dejen skal ikke piskes, fordi så bliver den ikke fudgy. Rør tilsidst chokoladen i dejen og kom dejen i en form på ca. 30×40 cm beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 20-25 minutter. Lad kagen afkøle.
Ganache
Varm fløden i en lille gryde til fløden lige akkurat begynder at boble. Kom chokoladen i en skål og hæld den varme fløde udover. Lad det stå i 5 min. hvorefter der røres i midten med en dejskraber indtil ganachen samler sig go bliver blank. Stil ganachen på køl i 15 minutter og hæld den herefter ud på kagen. Stil kagen på køl indtil ganachen har sat sig. Skær kagen ud i små firkanter og server. Velbekomme!
Ganache
Skriv endelig en kommentar
Hvis du skulle bage den i en springform, hvilken størrelse ville du så bruge? 🙂
Jeg kan se at der er der er drysset noget ovenpå. Hvad er det ?
Det er flagesalt 🙂