Chokorug – Opskrift på de bedste rugbrødsboller med chokolade og nødder. Jeg elsker chokorug og især dem fra Lagkagehuset. Det er virkelig nemt at bage chokorug selv. Her har jeg lavet dem med masser mørk chokolade, tranebær og hasselnødder. Jeg har brugt en rugbrødsblanding med solsikkerugbrød, som er en billig og virkelig nem måde at bage disse chokorug på. Du kan også lave din egen rugbrødsdej, f.eks. fra denne opskrift med surdej eller denne opskrift uden surdej. Denne opskrift på chokorug giver ca. 30 boller, så man kan med fordel fryse den ene halvdel af bollerne ned.
Chokorug er perfekt at have med i madpakken, som en snack før og efter træning eller som et lækkert indslag på brunchbordet. Tilsæt lige de kerner, nødder og tørret frugt du bedst kan lide. Hvis du ønsker en lidt sødere rugbrødsbolle, så kan der tilsættes et par skefulde honning i dejen. Rigtig god fornøjelse!
Chokorug
Ingredienser
Fremgangsmåde
Chokorug (ca. 30 stk.)
Lav rugbrødsblandingen som beskrevet på pakken. Vend tranebær, hasselnødder og chokolade i dejen og lad dejen hæve 1 time under et let fugtigt viskestykke.
Beklæd herefter to bageplader med bagepapir.
Form dejen til ca. 30 lige store boller og tril bollerne i de finthakkede hasselnødder. Fordel bollerne på de to bageplader og lad bollerne efterhæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175 C varmluft.
Bag chokorug-bollerne i ca. 30 minutter. Lad dem afkøle på en rist og nyd dem. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar