Nemme pastaretter med fløde - Lækre pastaretter

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Pastaretter

Tøm køleskabet
Pasta med pistacie
Pasta med pistacie
Stegt gnocchi med ærter
Stegt gnocchi med ærter
Pasta med asparges og brunet smør
Pasta med asparges og brunet smør
Gnocchi med bagte tomater
Gnocchi med bagte tomater
Halloumi pasta
Halloumi pasta
Pasta med pestocreme og burrata
Pasta med pestocreme og burrata
Marry Me Chicken
Marry Me Chicken
Gnocchi med ærter
Gnocchi med ærter
Gnocchi i svampesauce
Gnocchi i svampesauce
Pasta med chorizo
Pasta med chorizo
Butternut squash pasta
Butternut squash pasta
Gnocchi i tomatsauce
Gnocchi i tomatsauce

Pastaretter

Pasta må nok være noget af det, som vi danskere efterhånden spiser allermest af. Oprindeligt kommer pasta jo fra Italien, men her i Danmark har vi efterhånden taget diverse italienske pastaretter til os gennem årene.

Det er også virkelig nemt at ty til forskellige lækre pastaretter, hvis man ikke lige ved, hvad man skal lave. Ofte kan du lave virkelig nemme pastaretter med fløde, og så kan de fleste laves hurtigt og med få ingredienser.

En af mine personlige favoritter blandt de mange lækre pastaretter er spaghetti meatballs. Det er ligesom den, vi kender den fra Lady og Vagabonden. Her er kødbollerne vendt i en dejlig cremet tomatsauce, og så bliver det hældt over en god portion pasta.

Hvis du er rigtig god og gerne vil gøre ekstra ud af dine italienske pastaretter, kan du lave din egen hjemmelavet pasta. Det er faktisk ikke så svært, men det gælder bare om at fange teknikken. Inde på opskriften kan du desuden finde linket til en video, hvor jeg viser fremgangsmåden trin for trin.

Italienske pastaretter med fløde

Langt de fleste italienske pastaretter eller andre opskrifter med pasta har en god portion fløde i. Det er fordi, at det er med til at gøre retten ekstra cremet. Jeg tilsætter eksempelvis noget fløde i denne her pasta i peberfrugtsauce, hvor fløden koger godt op og giver en cremet pastaret.

Er du vild med laks, så kan du prøve denne her lækre pasta med svampe og bagt laks. Her kommer jeg også en smule fløde i, der er med til at binde retten sammen. Fløde, svampe og laks er bare en utrolig god kombination, når det kommer til pastaretter.

Lækre pastaretter med kylling

Mange af mine lækre pastaretter har ikke kylling i, og de fleste af dem er faktisk vegetariske, uden at jeg har tænkt over det. Dog vil der være mange, hvor du sagtens kan stege noget kylling og tilsætte det i retten. Det kan være, hvis du ønsker, at din pastaret skal have mere protein og fylde.

Det kunne være, at du eksempelvis lavede denne her nemme pastaret med tortellini. Den har som udgangspunkt ingen kylling i, men du kan sagtens komme det i.

Kan man fryse pastaretter?

Ja, det kan du faktisk godt. Hvis du gerne vil gøre det, kan det være en god ide, at du ikke har kogt din pasta helt ud, men i stedet al dente. Så kan du fryse det ned og evt tø det op i en gryde stille og roligt.

Hvor lang tid holder pastaretter?

Hvis du ikke har spist op af din pastaret, så kan du sagtens gemme det i køleskabet. Du kan sagtens opbevare det i 2-3 dages tid, hvis du opbevarer det i en lufttæt bøtte. Sørg dog for at de ingredienser du har brugt overholder deres holdbarhed, hvis du gemmer resterne i nogle dage.